United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kunde give tusender til, dersom det var uskrevet; thi ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligeså godt sige det rent ud, jeg elsker eder ikke, og vil aldrig til at elske eder. Vær I derfor, som sagt, fullkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre forsøg på at Men hvad fattes eder ? ELINE. Mig? Intet; intet.
MARGIT. At jeg var huldren, som sidder i lien derinde. Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! Tro mig ! GUDMUND. Hvad fattes dig, Margit? Svar! Klage og kvæde både nætter og dage! GUDMUND. Margit! Margit! GUDMUND. Du er syg! Å, lad mig le! Lad mig le! Det gør mig så godt. GUDMUND. Jeg kan se, du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum Og hvad er det vel mere?
Alt er kommet jo tilbage, Alting som i gamle Dage, Alt igjen som Foraarsløvet; Ingen fattes; ikke Een. Gud i disse Blomstre givet atter har jer Alle Livet.
Jeg vil ikke høre på dig! Veg er du af sind og let at skræmme! GUNNAR. Ja forsandt, nu er mine kår de bedste jeg ved; dig, Sigurd, min ærlige bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så? THOROLF. Det loved han. GUNNAR. Så fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.
Nej, nej; nu må den sidste redning fristes. BENGT. Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er så bleg. MARGIT. Det går snart over. Men jeg tror dog, jeg mindes ét. BENGT. Ret så, min hustru! Kom med det. MARGIT. Næsten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det får nu være.
Fortæl mig endnu ét; det turde hænde sig, at jeg blev let tilsinds igen, som før. BJØRN. I er jo ikke længer noget barn. ELINE. Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. Nu; fortæl! BJØRN. Der var engang en højbaaren riddersmand Skrig da ikke så; jeg er jo ikke tunghørt! BJØRN. Jomfru Eline, hvad fattes jer? Ingenting. Fortæl du kun.
Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.
Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort! Jeg gjort? Hvad fattes dig? HJØRDIS. Og alt det siger du mig nu! Men nej, det kan ej være sandhed! SIGURD. Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed du skulde lære at dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu! Hjørdis! Bryd dig ikke om mig! Du! Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu.
Og hvordan går det hende? Hun lider dog vel i alle måder, vil jeg tro? BENGT. Ja, det kan I sværge på, hun gør. Der fattes hende intet. Hele fem terner kan hun byde og råde over; en fuldt sadlet ganger står rede, så snart det kun lyster hende. Nå, snart sagt, så har hun alt, hvad en høvisk kvinde kan begære for at være fornøjet i sine kår. GUDMUND. Og Margit, hun er da vel fornøjet?
Her på Solhaug, mellem alle de fagre kvinder, har jeg fundet den, som KNUT. Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra endnu inat, hvis det gøres behov. KNUT. Det er jo Signe, som jeg vil GUDMUND. Signe! Signe er min fæstemø for gud. Nej, nej! Hun har hørt alt. KNUT. Ej, ej; er det sådan fat? Hør, fru Margit, I har ikke nødig at lade så forundret; jeg skønner nu det hele. Men hvad fattes dig, Margit?
Dagens Ord
Andre Ser