United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
På jorden krydses aldrig mer vor vej. Hver går til sit, hver strider uden klage. Vi smittet var af tidens feberdamp; vi vilde sejrens løn foruden kamp, sabbatens fred foruden virkedage, skønt kravet er at kæmpe og forsage . SVANHILD. Men ikke sygt. FALK. Nej, nej, med sandheds mod.
Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene enkeltvis eller et par tre i klynge og svettet under skurene paa bryggekantene; men det var saa varmt at de ikke engang orket at klage over tidernes elendighed, som de ellers pleiet. I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en stor engelsk damper omgivet af skuter og baater.
Sind, som svær-mod stinger, savner Brages glæde; sorgfuld skald så såre kvides ved at kvæde. Skaldeguden skænked evne mig at sjunge; klinge lad min klage for mit tab, det tunge! Harmfuld norne hærged hårdt mig verdens veje, listed lykken fra mig, ødte Ørnulfs eje. Sønner syv til Ørnulf blev af guder givet; nu går gubben ensom, sønneløs i livet.
DAGNY. Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er skønt og ypperligt; hvor kan du så klage? HJØRDIS. Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de så er af jern eller guld. DAGNY. I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.
Der er en usvigelig røst i mig, som siger at jeg blev til, for at mit stærke sind skulde løfte og bære dig i de tunge tider, og at du fødtes, for at jeg i en mand kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg, Sigurd, havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og jeg lykkeligere end alle andre! SIGURD. Unyttig er den klage nu.
MARGIT. At jeg var huldren, som sidder i lien derinde. Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! Tro mig ! GUDMUND. Hvad fattes dig, Margit? Svar! Klage og kvæde både nætter og dage! GUDMUND. Margit! Margit! GUDMUND. Du er syg! Å, lad mig le! Lad mig le! Det gør mig så godt. GUDMUND. Jeg kan se, du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum Og hvad er det vel mere?
Hun lukker sig liksom, naar hun har motgang, vil ikke klage men naar hun har medgang, saa er det som hun aapner armene for alle, som trænger støtte av hende.» Fransiska hadde faat hete kinder. Hun slog sine store øine helt op mot ham: «Jeg, ser De, jeg har aldrig hat andet vondt, end det jeg har rotet mig opi selv. Jeg er litt hysterisk og saa lar jeg mine egne stemninger løpe av med mig.
Jeg må, som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden nå; De er den luftning, jeg kan vugges på; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; så kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.
Dagens Ord
Andre Ser