United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Manden stod slet ikke ganske rolig henne ved Nøglehullet, jeg hørte nu og da hans indeklemte Latter og , at han rysted; ude Gaden foregik der også noget, som adspredte mig. En liden Gut sad og pusled for sig selv i Solen over det andet Fortoug; han aned Fred og ingen Fare, knytted blot endel Papirstrimler sammen og gjorde ingen Fortræd.

Det er det, at vi maa bryte op midt i vaaren.» «Det er vaar hjemme og, Helge. Der er lerker der og. Se idag, med disse drivende skyerne, det er næsten likesom hjemme ikkesandt. Tænk paa Vestre Aker da gut hele Nordmarken. Vi skal gaa ditop sammen. Aa vaaren hjemme da du med hvite snestriper paa alle aaserne omkring den blaa, blaa fjorden, du Helge.

THOROLF. Sigurd? Er han her i landet? ØRNULF. Der ser du hans hærskibe; vi er forligte; du følger ham. THOROLF. Til dine uvenner? ØRNULF. du kun til gildet. Nu skal Hjørdis lære gamle Ørnulf at kende! Men hør, Thorolf, for ingen nævner du det, jeg nu har isinde; hører du, for ingen! THOROLF. Det lover jeg. Farvel da, min vakkre gut; te dig høvisk i gildehuset, jeg har hæder af dig.

Han hadde sendt det til Fransiska, for Jenny hadde snakket om en dag, at hun vilde gjøre det. Mapperne hendes og skissebøkerne hadde han bladet igjennem og pakket sammen efterpaa. Men først hadde han forsigtig skaaret ut de par blade med tegningerne av hendes gut og gjemt dem i sin lommebok. De var hans. Alt som hadde været hendes eget alene med sig selv det var hans nu.

Han hadde en følelse av, at han arbeidet let og godt ved det lille bordet foran vinduet ut mot gaarden med vasketøiet og blomsterpotterne paa balkonerne. Familien midt imot hadde to smaabarn, gut og pike, saan seks-syv aar. Naar de kom ut paa sin lille altan, nikket og vinket de til Helge, og han vinket igjen. I det sidste hadde han ogsaa begyndt at hilse paa deres mor.

Da han stod op og saa omkring sig blev han var en ung gut som laa knælende paa alterringen bak presten. „Hvorledes er du kommet her, Martin?“ sa presten. „Jo,“ sa Martin, „jeg saa du gik ind i kirken og fulgte, fordi jeg vilde si dig noget før du reiser.

Frøkenen var jo saa ung endnu . Selv hadde frau Schlessinger mistet begge sine barn den lille Bertha, da hun var to aar, og Wilhelm, da han var fjorten saan kjæk gut . Og de var endda født i lovlig egteskap og skulde været hendes alderdoms støtte men denne lille her, han hadde jo da bare været en lænke om foten paa frøkenen frøkenen, som var saa ung og pen.

Jeg har gaat der saa meget alene. Aa du, jeg er ræd det der. Jeg synes der maa liksom hænge laser av mine gamle avlagte sjæle paa hver busk opi der.» «Hysch, hysch, gut. Aa. Jeg synes, det skal bli saa gildt. Gaa med vennen min paa alle de stederne, jeg har gaat alene og trist saa mange vaarer

«JennyGunnar reiste sig ogsaa. «Jeg sier allikevel, det kommer an paa dig selv for det maa være slik. Om du vil, at disse minderne skal ødelægge dig. Eller om du vil ta dem som en lærepenge saa grusomt haardt det høres . At det maal, du hadde før dengang, mener jeg, var det rigtige for dig.» «Kan du da ikke skjønne, det er umulig, gut.

Du vet, hvad han sier om dit arbeide husker du, hvad han sa i Paris om din energi om dit talent baade fint og personlig, sa han. Da tok han dig sandelig alvorlig nok.» «Ja forresten. Du, Gunnar er en prægtig gut. Men han var da saa sint for det med Douglas.» «Det hadde ethvert mandfolk været. Jeg og var detFransiska sukket. Hun sat litt: «Du men hvordan blev du kvit han der Gram da?