United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
THOROLF. Sigurd? Er han her i landet? ØRNULF. Der ser du hans hærskibe; vi er forligte; du følger ham. THOROLF. Til dine uvenner? ØRNULF. Gå du kun til gildet. Nu skal Hjørdis lære gamle Ørnulf at kende! Men hør, Thorolf, for ingen nævner du det, jeg nu har isinde; hører du, for ingen! THOROLF. Det lover jeg. Farvel da, min vakkre gut; te dig høvisk i gildehuset, så jeg har hæder af dig.
Når jeg lover noget, så holder jeg det også. På mandag skal det første dusinet være færdig. Farvel, farvel! Gik de nu? Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med dem. HEDVIG. Men kan du skønne, at ikke far er kommet hjem endnu? GINA. Er du viss på, at han ikke er nede hos Relling? HEDVIG. Nej, der er han ikke; jeg fløj ned køkkenvejen og spurte nu nylig.
Jeg lover for, du trænger ingen pels LIND. Kvartetten! Pyt, lad den alene klyve! For mig er højfjeldsluft i dalens bund; her har jeg blomsterne og fjordens vidder, her har jeg løvsalsang og fuglekvidder, og lykkens huldre, ja for her er hun . FALK. Ak, lykkens huldre her i Akersdalen er sjelden, som en elg; hold fast i halen.
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
KÅRE. Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet; lover du at værge mig siden, så vil jeg inat gå til Gunnars gård og brænde folkene inde. Er det efter dit sind? SIGURD. Niding! Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind? Lidet kender du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig skændselsgerning! Falder du ikke over Gunnar, så falder han over dig!
Følte jeg ikke det, Gert, at jeg aldrig har været helt din, som jeg skulde saa blev jeg hos dig, din hustru, mens du var ung, din veninde, naar alderen kom din sykepleierske gjerne villig og lykkelig . Men jeg vet, jeg kan ikke være for dig det, en hustru skal være. Og for folks skyld gaar jeg ikke bort og lover noget, jeg ikke kan holde hverken for prest eller borgermester .»
Det var saa ganske min Andrey ham, jeg elskede! Vær overbevist om, at jeg aldrig nogen Sinde skal forsøge at afholde dig fra at gøre det, som du anser for rigtigt og nødvendigt!“ „Jeg ved det, du søde!“ sagde han og kyssede hendes Hænder. „Hvorfor sætter du da et saa alvorligt Ansigt op? Hvorfor lover du mig ikke rent ud at ville have mig med næste Gang?
Dagens Ord
Andre Ser