United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand. FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord? BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det. FINN. Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død og borte! Hør, du Bjørn, kunde en ikke sige, at Norges land også er slig en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, ormstukken indeni?

Men se, det er nu bare ondskab. Hør, du Bjørn, kender du visen, som går landet rundt? BJØRN. En vise? FINN Ja, den er i folkemunde. Det er en skammelig nidvise; det forstår sig. Men den går ret artigt for resten. Hør nu bare efter. Hun er vel svøbt i fløjel og mård; hun fletter de røde guldperler i hår, men har ikke fred i sit sind.

Jeg vilde aldeles ikke have gjort nogen Modstand, jeg vilde tvertimod have hjulpet til. Himlens og Jordens Herre, en Dag af mit Liv for et lykkeligt Sekund igen! Mit hele Liv for en Ret Linser! Hør mig bare denne Gang! . . . .

Og går du og bærer paa en slig mistanke, går og roder dig ned i alskens gamle rygter og bagvaskelser imod din egen far. Hør nu, Gregers, jeg synes sandelig, du i din alder kunde ta' dig noget nyttigere til. GREGERS. Ja, det turde nok være tiden. WERLE. vilde kanske også dit sind bli' lettere, end det nu lader til at være.

Men hør her, smaa slyngler, dere skal værsaagod gjøre nytte for dere, endda det er ferier,“ sa Sir Ralph. I

FURIA. kender jeg dig atter, Catilina! CATILINA. Jeg rejser ej! Tillive har du vakt min ungdoms mod, min manddoms fulde higen. Ja, jeg skal lyse for det sunkne Roma, slå dem med skræk som vandrestjernens ris! I stolte uslinger, I skal erfare, I har ej knækket mig, var end en stund min kraft af kampens hede sløvet! FURIA. Hør mig!

Det var liglugten, som gjorde mig svimmel. ELINE. Hør; nu hamrer de porten! Hvad er det? BJØRN. Overfald! Grev Sture ELINE. Grev Sture? Hvad han? NILS LYKKE. Har de dræbt ham? Fru Inger! Ned i borggården med jer! Hold porten åben for vore venner, men lukket for alle andre. NILS LYKKE. Inger Gyldenløve, tro mig !

Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i øjnene! BJØRN. Jomfru Eline, hør mig! ELINE. Hvem var det, Bjørn? Hvem var det? BJØRN. Det I ligeså grant som jeg. ELINE. Nu vel? Hvem jeg? BJØRN. I eders moder. Jeg har hørt hende hviske og vånde sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo ; ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at BJØRN. Stille! BJØRN. Hvad er der nu?

CURIUS. Ah, dette vanvid, som har grebet dig ! Dog, du er skøn midt i din vilde sværmen. O, tænk ej mer Catilina nu! Følg mig! Byd over mig; jeg vil dig tjene! O, hør mig, Furia! Jeg elsker dig! En sød og giftfuld ild fortærer mig, og ingen uden du kan lindre mine kvaler Hist er lys og mange mænd. Hvad foregår derinde hos Catilina? Atter dette navn! Om ham sig drejer alle dine tanker.

«Det gjorde vi vel beggesa hun som før. Han kastet sig pludselig med ansigtet ned i bakken. Hun bøiet sig og la sin haand paa hans nakke. «Lille lille lille Jenny aa lille Jenny hvad har jeg gjort imot dig » «Kjære » «Lille hvite fuglen min har jeg tat paa dig med mine stygge griske næver flækket de hvite vingerne dine » «Gert » hun tok hans hænder og snakket fort og heftig. «Hør paa mig.