United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kom nu i vild fart op til Kerr. Efter at ha kastet et eneste blik paa den fordypning som før hadde været fyldt med vand, sa han: „Den er forsvundet!“ Hele vandflaten var borte; der var ikke tvil om det, og fordypningen laa der som en fugtig, tom bolle, med smaa pytter her og der i bunden, fyldt med litt vand. „Men den var her igaar!“ ropte Tony, og vilde næsten ikke tro sine egne øine.
Jeg standsed og lod hende komme foran mig igen, jeg kunde ikke i Øjeblikket gå videre, det hele forekom mig så besynderligt. Jeg var i et pirreligt Lune, ærgerlig på mig selv for Hændelsen med Blyanten og i høj Grad ophidset af al den Mad, jeg havde nydt på tom Mave.
Det var umuligt! Der kunde intet Forræderi have fundet Sted enhver af dem turde svare for sine Mænd. Nærmere laa det at tænke sig, at Politiet i sin Ophidselse var bleven opskræmt ved en eller anden ren tom Indbildning. Intet positivt kunde i Virkeligheden være sivet
Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.
Hvor havde jeg det fra, at hun havde en Søster? Jeg havde det slet ikke, jeg bare spurgte. Vi taug. En Mand går forbi os med et Par Sko under Armen, ellers er Gaden tom så langt, vi kan se. Borte ved Tivoli lyser en lang Række af kulørte Lamper. Det sneed ikke mer, Himlen var klar. »Gud, fryser De ikke uden Yderfrakke?« siger pludselig Damen og ser på mig.
Der maatte altsaa være noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde saa alt dette bety? „Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er den tat før vi kom.“
Jeg gik videre gennem Gaderne, drev om uden Bekymring for nogetsomhelst, standsed ved et Hjørne, uden at behøve det, bøjed af og gik en Sidegade, uden at have Ærinde derhen; jeg lod det stå til, førtes omkring i den glade Morgen, vugged mig sorgfrit frem og tilbage blandt andre lykkelige Mennesker; Luften var tom og lys, og mit Sind var uden en Skygge.
Se fuglen der , uvittigt jeg den slog; den var for Dem, som sangens bøgers bog. O, svigt mig ikke; syng for mig som den, mit liv skal give digt for sang igen! SVANHILD. Og når De kan mig, og når jeg er tom og sunget har min sidste sang fra grenen, hvad så? Hvad så? Nå ja, så husk Dem om. O ja, jeg husker De kan bruge stenen.
Det gik slik til, at en sommer presten med familie skulde reise bort paa ferie hadde presten bragt sine værdipapirer bort til W. U. Nelson, da han ikke vilde la dem ligge i prestegaarden mens den stod tom av frygt for ildebrand. W. U. hadde lovet at lægge dem ind i sin „safety vault“ i banken. Men før han la dem derind hadde han set dem igjennem.
Mørket var bleven lidt tykkere, en liden Bris fured i Sjøens Perlemor; Skibene, hvis Master jeg så mod Himlen, så ud med sine sorte Skrog som lydløse Uhyrer, der rejste Børster og lå og vented på mig. Jeg havde ingen Smærte, min Sult havde stumpet den af; i dens Sted følte jeg mig behageligt tom, uberørt af alting omkring mig og glad over at være uset af alle.