United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der maatte altsaa være noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde saa alt dette bety? „Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er den tat før vi kom.“
„Ganske rigtig,“ svarte Sir Ralph. „Ifølge gamle Granit-Girdlestones kart vil retningen øst-nord-øst fra mundingen av Omanofloden føre os direkte til øen med vor skat.“ Efter frokost holdtes skarp utkik fra taarnvinduerne; men der var endnu intet andet at se end det ensformige syn av himmel og hav. Saa kom lunchen, og forventningerne steg.
Men jeg hadde ingen anelse om dette dengang. Det var ikke før flere maaneder senere, da jeg talte med en ven som jeg trygt tør stole paa, og som netop var kommet tilbake fra nordøstkysten av Syd-Amerika. Han fortalte at en mand som nøiagtig svarte til tyskerens utseende, var gaat ut paa en ekspedition for at finde en skjult skat paa en viss
STYVER. Officielt benævnes det "kopibog". Den protokol er egentlig som søljen, der lukker linet for kontorets barm; at gætte gåder der, forvolder harm. FALK. Og dog det var dig selv, som bad mig tale, og kaste ud et vink om pultens skat. STYVER. Ja, vidste jeg , at presten kunde dale så dybt i dynd, han, som har lykken fat, som er i embed, som har kone, børn, og penge til at trodse livets tørn?
„Hvad skal det være til at gjemme en skat paa et slikt sted,“ sa Sir Ralph aldeles opgit. „Om vi nu hadde et rep
Hun var død, og hendes deilige, slanke, hvite legeme, der sluttet om hendes væsen som en fløilsslir om en smal og fin, sprød klinge, det hadde han aldrig rørt, aldrig set. Andre hadde hat det og ikke visst, hvad det var for en underlig og sjelden skat, som hadde forvildet sig i deres hænder.
FALK. Ja vi, de venneløse to i verden, vi er de rige; vi har lykkens skat, vi, som står udenfor og ser på færden igennem ruden i den stille nat; lad lamper lyse og lad toner klinge, lad dem derinde sig i dansen svinge; se opad, Svanhild, opad i det blå; der lyser også tusend lamper små SVANHILD. Lyt, stilt, du elskte, i den svale kveld går gennem lindens løv et tonevæld
Ingenting rørte sig paa øen; alt var forunderlig stille. Og nu da motorerne var stanset, hørtes bare bølgernes skvulpen mot stranden. „Det ser ikke egentlig ut til at nogen har ventet os her,“ bemerket Longley, idet han stod i vinduet og saa ut over den øde strand. „Saa meget desto bedre,“ svarte Sir Ralph, „man kan greie sig uten selskap, naar man er paa jagt efter en skat.“
„Man kunde jo fristes til at tro det,“ sa Longley. „Men naar vi betænker hvor fast den lemmen sat, saa er det umulig at nogen har været her nylig. Den har heller sittet der i aarhundreder.“ „Ja, men hvad skal vi da tro?“ spurte Dale litt irritert. „Denne hulen er jo som skapt for at skjule en skat,“ sa Longley. „Og husk „nøkkelen“, og at Jack opdaget dette stedet just da solen stod
Kunde jeg bare bide Hovedet af al Skam og henvende mig til ham! sige ham Sandheden lige ud, at det begyndte at blive temmelig småt for mig nu, nokså vanskeligt at holde mig ilive! Jeg kunde give ham min Barberbog . . . . Død og Pine, min Barberbog! Billetter for henimod en Krone! Og jeg tager nervøst efter denne dyre Skat.
Dagens Ord
Andre Ser