United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa smilende: „Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt dette?“ Dale lo. „Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.“
Der stod paa en metalfot en liten og temmelig uanselig kanon. „Du alverden!“ ropte Sir Ralph. „Dette ser da ut til at være et blodtørstig vaaben!“ Dale lo, men forsikret at det var en meget fiffig indretning. „Den er konstruert specielt for aeroplaner, og sender ut en eksploderende bombe som har en meget lang skudvidde.
Han vilde til at gaa bort fra vinduet igjen, da Jack grep ham i armen og ropte: „Se, der er han igjen!“ Longley vendte sig raskt og saa i den retning Jack pekte. Og nu var det ingen tvil om at der virkelig var en mand. Han var kommet ut fra træklyngen, de kunde tydelig se ham. Igjen hævet han armen og gjorde en vinkende bevægelse. „Hvad i alverden skal dette bety?“ spekulerte Longley.
Sir Ralph fik øieblikkelig øie paa Jenkins, som fremdeles sat der i Dales stol, blek og med bandage over hodet. „Hvad i alverden betyr dette, Dale?“ spurte han overrasket.
Saa faldt det ham ind, at det hele jo kun var en Drøm, og at det saaledes intet havde at sige, om han dræbte Czaren nu det skulde dog gøres om igen. Derved blev han atter helt let til Mode, gik hen til Czaren og hviskede ham ind i Øret: „De er fortabt, hvis De bliver genkendt her. Hvor i Alverden kan De, som lever, komme paa dette Sted?“ „Og De selv da?“ spurgte den anden ligeledes hviskende.
Han vedblev at tale længe paa denne Maade med varme, overbevisende Ord; men det lykkedes ham kun at vække hendes Modstandskraft. „Hvorfor i Alverden skal du netop være denne ene Mand, der er dømt til at gøre det?“ „Og hvorfor skulde jeg ikke være denne ene Mand, Tania? Det er mig, der kom til den Beslutning, det maa være mig, der udfører den.
De Slyngler vilde rimeligvis falde over Andrey, en forfra og en i Ryggen! Og han kunde ikke en Gang hjælpe ham ordentligt, thi han var ubevæbnet, hans Revolver laa i Brystlommen paa Frakken, som han havde taget af et Øjeblik, før Politiet kom, og han kunde ikke hente den nu uden at vække Mistanke. Hvad i Alverden skulde han dog finde paa?
Fremdeles var der ikke en Lyd, som forstyrred mig; det milde Mørke havde skjult Alverden for mine Øjne og begravet mig der i idel Ro blot Stilhedens øde Lyddulm tier mig monotont i Ørene. Og de dunkle Uhyrer derude vilde suge mig til sig, når Natten kom, og de vilde bringe mig langt over Hav og gennem fremmede Land, hvor ikke Mennesker bo.
«Det er en evighet siden jeg har været paa et atelier,» sa Gram og saa sig rundt. Han satte sig i sofaen. «De omgaaes ingen av de andre malerne ikke nogen av Deres samtidige?» spurte Jenny. «Nei ingen,» sa han kort. «Men .» Jenny tænkte sig om, « men hvordan i alverden har De forresten fundet hitop da har De spurt hjemme hos mig eller i Kunstforeningen ?» Gram lo. «Nei.
„Værre, meget værre, siger jeg!“ gentog han. „Hvad i Alverden har du da oplevet? Lad os snart faa det at vide!“ sagde Andrey. Og Vasily fortalte. „Ja, men for Pokker, hvorfor gik du ikke med mig?“ spurgte Andrey, da Vasily var kommen til Mødet paa Trappen. „Ja!“ svarede han og kløede sig sindigt bag Øret „Havde jeg vidst, hvad der kom bag efter, saa havde det jo været det klogeste.
Dagens Ord
Andre Ser