United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Det er en evighet siden jeg har været paa et atelier,» sa Gram og saa sig rundt. Han satte sig i sofaen. «De omgaaes ingen av de andre malerne ikke nogen av Deres samtidige?» spurte Jenny. «Nei ingen,» sa han kort. «Men .» Jenny tænkte sig om, « men hvordan i alverden har De forresten fundet hitop da har De spurt hjemme hos mig eller i Kunstforeningen ?» Gram lo. «Nei.
»Men, kære, vene!« sagde jeg aldeles forvirret, »jeg forstår ikke . . . . jeg begriber virkelig ikke, hvad dette er for en Slags Spil . . . .« Hun rejste sig og tændte atter Lyset med rystende Hænder; jeg sad tilbage på Sofaen og foretog mig ingenting. Hvad vilde nu ske? Jeg var i Grunden meget ilde tilmode. Hun kasted Øjnene hen på Væggen, hen til Klokken, og for sammen.
Jeg kjendte det graa skindtøiet dit langt borte fra.» Han snakket fort liksom stakaandet. «Vil du ikke si godaften til mig, Jenny er du lei for jeg er kommet op til dig?» «Godaften Helge,» sa hun og tok mot den haand, han rakte hende. «Værsgod, vil du ikke sitte ned?» Hun satte sig selv i sofaen. Hun hørte sin egen stemme ganske rolig og liketil lød den.
Heggen blev staaende med den sammenklappet og saa forbauset paa hende. Saa vendte hun ansigtet bort: «Ja du kan forresten gjerne se . Jeg forsøkte bare at tegne gutten en dag .» Heggen bladet langsomt. Jenny hadde sat sig i sofaen som før. Han saa en stund paa de smaa blyanttegninger av det sovende spædbarn. Saa la han varsomt boken fra sig.
«Kom her.» Han leiet hende bort til sofaen og satte sig ned med hende. «Jeg vil spørge dig om en ting. Elsker du mig, Jenny?» «Det vet du,» sa hun fort og ræd. Han tok hendes kolde haand i begge sine: «Jeg vet du har gjort det en stund. Gud skal vite, jeg forstod aldrig hvorfor. Men jeg visste, det var sandt, naar du sa det. Hele dit væsen mot mig var kjærlighet og godhet og glæde.
„Det er en underlig Vadsæk, den!“ sagde han. „Altid ligger det, jeg søger efter, helt nede paa Bunden,“ og han begyndte i rivende Hast at sprede dens Indhold ud over hele Sofaen. Endelig fandt han, hvad han søgte: en lille Trææske, som viste sig at indeholde Saks, Fingerbøl, Traad og andre Sysager. Saa trak han Overfrakken af og begyndte at
Vilde hun have syntes bedre om mig, hvis jeg havde gjort mig til en Udhaler? . . . . Ikke noget Sludder. Det galdt bare at gå på! Og hvis det bare galdt at gå på, så ved den levende . . . . Jeg lagde hende ned, lagde hende simpelthen ned i Sofaen. Hun stred imod, ganske lidt forresten, og så forbauset ud. »Nej . . . . hvad vil De?« sagde hun. »Hvad jeg vil?!« He, hun spurgte, hvad jeg vilde!
Jeg hadde trodd, du blev aldrig av med den fyren at han hadde gaat med dig hjem og lagt sig paa sofaen her mindst!» Jenny lo. «Nei. Han fulgte mig ut paa Aventin og spiste frokost og saa reiste han hjem. Forresten, jeg liker ham noksaa bra.» «Dio mio! Jenny, du er abnormt snil. Der er da maate paa at være moder for os alle. Eller er du forelsket i ham kanske?»
Mor er da ialfald ærlig og tilstaar, hun holder paa ham med neb og klør, for hun ikke vil slippe ham » Han slængte sig paa sofaen. Jenny satte sig bort og kysset hans haar og øine. Han lot sig gli ned paa knæ og la hodet i hendes fang. «Husker du den sidste kvelden, jeg sa godnat til dig i Rom, Jenny? Er du like glad i mig endda?» Hun svarte ikke. «Jenny?»
Der var gjerne sytøi og halvstoppede strømper i sofaen, og hun la det bort og satte sig til at smøre kjeks og stod op og flyttet unna et spiritusstrykejern, som altid stod fremme et eller andet sted i stuen. Imens pleiet han at sitte og snakke med Fransiska i ovnskroken. Undertiden hændet det, at Cesca fandt paa, hun vilde være huslig, og Jenny skulde sitte og dovne.
Dagens Ord
Andre Ser