United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, Eline, du har ført mig ind på en bedre vej; og vorder det mig engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe. ELINE. O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte blomsterkosten for din fod. I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande.
Forat synes rolig og ligegyldig slængte jeg meningsløst med Armene, spytted i Gaden og satte Næsen ivejret; men intet hjalp. Jeg følte stadig de forfølgende Øjne i min Nakke, og det løb mig koldt gennem Kroppen. Endelig redded jeg mig ind i en Sidegade, hvorfra jeg tog Vejen ned i Pilestrædet, forat få fat på min Blyant. Jeg havde ingen Møje med at få den tilbageleveret.
Nej, nej, Sigurd, forgiftig har du været for alle mine levedage. Kom ihu, det var dig, som øved hin skændige list; det var dig, som sad hos mig i buret, gøgled elskov mens du lisfeligt lo derved, slængte mig bort til Gunnar, thi for ham var jeg god nok endda, og for så fra landet med den kvinde, du havde kjær!
Han så hende bunden, hørte hun skreg, men han slængte sin harpe bort i en vrå, hejsede silkesejlet i rå, stævnede over den salte sjø til fremmede lande med sin fæstemø. Jeg må ud, jeg må ud i de grønne dale! Jeg dør herinde i fjeldets sale! Han håner mig kun! Han favner sin mø og stævner over den salte sjø! Solen lyser ikke mere; alle stjerner er slukket.
Han sank ned i knæ med hende og skrek vildt . Heggen rev op døren til terrassen. Hans ansigt var hvitt og herjet. Saa saa han Jenny . Han grep Helge og slængte ham tilside bøiet sig ned paa knæ ved hende. «Hun laa her da jeg kom tilbake, laa hun her .» «Spring efter lægen fort .» Gunnar hadde revet op hendes linned følt indpaa tok omkring hendes hode løftet armene og saa saaret.
Jeg begyndte at løbe, forat straffe mig selv, tilbagelagde i Sprang den ene Gade efter den anden, drev mig fremad ved indædte Tilråb og skreg taust og rasende til mig selv, når jeg vilde standse. Herunder var jeg kommet højt op i Pilestrædet. Da jeg endelig stod stille, næsten grædefærdig af Vrede over ikke at kunne løbe længer, dirred jeg over mit hele Legeme, og jeg slængte mig ned på en Trappe.
Mor er da ialfald ærlig og tilstaar, hun holder paa ham med neb og klør, for hun ikke vil slippe ham » Han slængte sig paa sofaen. Jenny satte sig bort og kysset hans haar og øine. Han lot sig gli ned paa knæ og la hodet i hendes fang. «Husker du den sidste kvelden, jeg sa godnat til dig i Rom, Jenny? Er du like glad i mig endda?» Hun svarte ikke. «Jenny?»
Og den pisket hende, saa hun gik stormende fort, uten at vite av det, og hun knyttet sine hænder og talte halvhøit med sig selv. Engang rev hun hanskerne av, fordi hun var brændende het. Og hun husket først nu, at hun hadde set, der blev en vaat flek paa den ene, da hun klappet det syke barn. Hun slængte hanskerne fra sig i væmmelse . Da hun kom hjem, stod hun litt i gangen.
«Non antica!» slængte han flot ind. Men butiksmanden bedyret, antica. Quattro, sa Helge for sidste gang nu hadde manden bare fem fingre i luften. Da Helge vendte sig mot døren, ropte manden paa ham han akcepterte. Sprættende glad tok Helge mot tingesten, som var blit tullet ind i lyserødt silkepapir. For enden av gaten skimtet han kirkens mørke masse mot himmelen. Han gik fort.
Faderen så op fra Kortene og lo ad de små; han gjorde også sine Medspillere opmærksom på, hvad der foregik. Hvorfor rørte han sig ikke, den gamle? Hvorfor slængte han ikke Børnene væk med Armen? Jeg tog et Skridt og nærmed mig Sengen. »Lad dem være! Lad dem være! Han er lam,« råbte Værten.
Dagens Ord
Andre Ser