United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rev av sig klærne og lot det skylle fra den fulde svamp over hele kroppen. Gud vet om Gunnar og Cesca hadde merket det. Skjønt, det var først efter hun var kommet op, at hun hadde merket det selv. Gudskelov endda, at oberstløitnanten og frøken Borghild ikke var hjemme. Det hjalp, da hun hadde vasket sig en stund Hun tok natkjolen paa og satte sig til vinduet igjen.
Forat synes rolig og ligegyldig slængte jeg meningsløst med Armene, spytted i Gaden og satte Næsen ivejret; men intet hjalp. Jeg følte stadig de forfølgende Øjne i min Nakke, og det løb mig koldt gennem Kroppen. Endelig redded jeg mig ind i en Sidegade, hvorfra jeg tog Vejen ned i Pilestrædet, forat få fat på min Blyant. Jeg havde ingen Møje med at få den tilbageleveret.
Der gives mennesker her i verden, som dukker til bunds, bare de får et par hagel i kroppen, og så kommer de aldrig op igen mere. Du kan tro mig på mit ord, Gregers; jeg har strakt mig så langt, som jeg kunde, når jeg ikke lige frem skulde blotstille mig og gi næring til alskens mistanke og folkesnak GREGERS. Mistanke ? Nå så, ja.
EKDAL. Det er Håken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så blev hun bare skamskudt. GREGERS. Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og så kunde hun ikke flyve. GREGERS. Nå, så dukked hun vel til bunds da? Kan vide det. Gør altid så vildænderne.
Jeg ser meget stivt på ham, idet jeg siger det, jeg følte, at jeg stirred frygteligt på ham; det var, som om jeg så på ham med hele Kroppen, istedetfor bare med Øjnene. Og jeg står en liden Stund, efterat jeg har sagt dette Ord. Så tusler jeg op til Jærnbanetorvet igen. Manden gav ikke en Lyd fra sig, han bare holdt Øje med mig. Nådler? Jeg stod med en Gang stille.
Farvel så længe. RELLING. Det er da også en ulykke, at ikke det menneske gik til helvede ned i en af Højdalsgruberne. GINA. Jøss', hvorfor siger De det da? Å jo, for jeg har nu så mine funderinger. GINA. Tror De, at unge Werle er rigtig gal? RELLING. Nej desværre; han er ikke galere end folk plejer være. Men en sygdom har han rigtignok i kroppen. GINA. Hvad er det for noget, som fejler ham da?
Og hun stod op og tumlet ned i den store himmelseng. Tænk om hun vaagnet med dagen derpaa imorgen det vilde da ialfald være en ny erfaring . Men hun hadde ikke før lagt sig tilrette paa puten og lukket øinene, før den væmmelige kvalme hete kom skyllende, saa sveden brøt ut over hele kroppen. Og sengen gynget som et skib i sjøgang, og hun blev sjøsyk.
Jeg går og ser på hende og blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert Ord. Jeg glemmer for et Øjeblik min Armod, min Ringhed, hele min jammerlige Tilværelse, jeg føler Blodet jage mig varmt gennem Kroppen, som i gamle Dage, før jeg faldt sammen, og jeg beslutted at føle mig frem med et lidet Kneb.
HJALMAR. Men hun har slet ingen lyde og mén for resten; og det er virkelig mærkværdigt for en, som har fåt en ladning haggel i kroppen og som har været mellem hundetænder Ja. Den velsignede vildanden, ja. Den gøres der da krusifikser nok for. HJALMAR. Hm; er det snart dækket kanske? GINA. Ja straks på timen. Hedvig, nu må du komme og hjælpe mig.
Dagens Ord
Andre Ser