United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Du husker,» sagde han, «at Dick og jeg i sin tid kjøbte «Styggen» gamle «Styggen» som gik tilbunds udenfor Jægtevigen. Det var borte i Shields. Det var ikke nogen yacht; men vi fik hende billig og vi saa en chanse. Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig paa handelen; men baade Dick og jeg gik derborte uden et job og uden udsigt til at faa et.
Mit Humør var aldeles strålende, jeg følte mig frisk og modig nok til hvad det skulde være. Om jeg blot havde havt et Lys, så kunde jeg kanske fået min Artikel færdig! Jeg gik og dingled med min nye Portnøgle i Hånden, nynned, plystred og spekulered på en Udvej til Lys. Der blev ingen anden Råd, jeg fik tage mine Skrivesager ned, ud på Gaden, ind under Gaslygten.
Og han klemte hendes hænder, da han ønsket velkommen, og mens de skrumlet avgaarde i en drosche til det logis han hadde skaffet hende, i regnet, som plasket ned fra den graa himmel og op fra gatens brolægning, blev han modig ved at snakke og le . Heggen sat ved yttersiden av marmorbordet og tok omtrent ikke del i samtalen.
Hvor underfuld en kærlig hånd har pegt på vejen for mig til vort vårdagsstævne. Det liv, jeg har i spredte drømme legt, skal jeg fra denne stund mit dagværk nævne. O, gode Gud! Hvor famled jeg iblinde; da bød du lys, da lod du ham mig finde! FALK. Guds sandhed, Svanhild; den gør modig. De kom som onde fristere, de to, hver talsmand for sin halve del af slægten.
Og hun saa paa sig selv, som hun hadde set dengang forløiet, fordrømt, slap mens hun gik og lot for sig selv, som hun fordret at føle rent og sterkt og helt, mens hun sa, hun vilde være ærlig, arbeidsom, modig, offervillig, disciplinert saa lot hun sig tumle av stemninger og drifter, som hun ikke gad kjæmpe imot, endda hun visste, hun burde løi kjærlighet for at snike sig til en plads mellem menneskene, som hun aldrig hadde kunnet vinde, saalænge hun var ærlig .
Jeg går og ser på hende og blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert Ord. Jeg glemmer for et Øjeblik min Armod, min Ringhed, hele min jammerlige Tilværelse, jeg føler Blodet jage mig varmt gennem Kroppen, som i gamle Dage, før jeg faldt sammen, og jeg beslutted at føle mig frem med et lidet Kneb.
Dagens Ord
Andre Ser