United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men Ratje havde endnu sin hellige stund i behold. Det kriblet ham i alle nerver. Vilde han kunne holde det gaaende til tanken var tom? Det var det store spørgsmaal. Hvert halve minut saa han agterover, og hvergang syntes han skøiten var kommet utrolig meget nærmere.

Jeg rejste mig og undersøgte en Byldt henne i Krogen ved Sengen efter lidt til Frokost, men fandt intet og vendte tilbage til Vinduet igen. Gud ved, tænkte jeg, om det aldrig skal nytte mig at søge efter en Bestilling mer! Disse mange Afslag, disse halve Løfter, rene Nej, nærede og skuffede Håb, nye Forsøg, som hver Gang løb ud i intet, havde gjort det af med mit Mod.

Den sidste halve time har jeg holdt paa med at faa dig til at begribe, at Hahn & Hinken ikke vil for nogen pris.» «Allright, Jonas. Du giver altsaa det hele op for a bad job. Saa faar jeg forsøge. Vil du være med op nu straks, eller skal jeg gaa alene?» «Nu med en gang?» «Ja nu!» «Pokker til hastverk. Du faar idetmindste vaske dig!» «Nei, det kan gjøres bagefter, detDick reiste sig og gik.

Hvor underfuld en kærlig hånd har pegt vejen for mig til vort vårdagsstævne. Det liv, jeg har i spredte drømme legt, skal jeg fra denne stund mit dagværk nævne. O, gode Gud! Hvor famled jeg iblinde; da bød du lys, da lod du ham mig finde! FALK. Guds sandhed, Svanhild; den gør modig. De kom som onde fristere, de to, hver talsmand for sin halve del af slægten.

Vi havde nogen center og «Styggen», som forresten dengang hed «Duke of Northumberland», kunde faaes for skrabejernspris. Og, som Dick sagde, der var metal i hende for mere end halve kjøbesummen, saa i værste fald kunde vi hugge hende op og faa vore penge igjen paa den maaden. Men da vi først var blevet eiere af hende, havde ingen af os hjerte til at skille os ved hende.

Ak Jenny liden, hvor kunde jeg nogensinde glemme, at der laa et helt liv, et liv, næsten dobbelt saa langt som dit, og mere end den halve del henlevet i uafbrudt ydmygelse, nederlag og smerte mellem dig og mig. At du tænker paa mig uden vrede og bitterhed, er mere end jeg havde haabet og ventet. Den lykke, som aandet gjennem hver linje i dit brev, har gjort mig saa usigelig godt.

BJØRN. Fortælle? Men nu, sent kvelden ? ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev mørkt Østråt, er det visselig sent. BJØRN. Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er urolig. ELINE. Det er muligt. BJØRN. Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt kunnet kende jer igen. ELINE. Husk : i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i ligkælderen.

Det er jo et rent Mirakel, at han er sluppen helskindet ud af det Helvede!“ sagde hun, da David havde endt sin Beretning. „Ja, de gjorde det hedt nok for ham,“ svarede David. „De maa sørge for i det mindste i det første halve Aar at holde ham borte fra lignende Affærer, hans Stilling er alt for udsat. Frem for alt maa han ikke forlade St. Petersborg.“

At ha gudstjeneste søndag aften var ikke almindelig i Glenfield, hvorfor mange var bange for at der ikke vilde bli mange folk. Men den frygt var ugrundet. Længe før student Edvard Skarping kom til kirken var den aldeles fuldpakket og over det halve av forsamlingen var ungdom.

SIGURD. For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget. ØRNULF. Give dit halve gods og eje! Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, bliver jeg aldrig glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du? Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!