United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg var virkelig højst forkommen, sagde jeg, temmelig syg, desværre; det vilde sikkert ikke mer end et Par Dage, før jeg kunde betale det tilbage. Om han vilde være snil? »Kære Mand, hvorfor kommer De til migsagde han. »De er mig et fuldstændigt X, løben ind fra Gaden. til Bladet, hvor man kender Dem

Hvad var det, som fejled mig? Havde Herrens Finger pegt mig? Men hvorfor just mig? Hvorfor ikke lige godt en Mand i Sydamerika, for den Skyld? Når jeg overvejed Tingen, blev det mig mer og mer ubegribeligt, at netop jeg skulde være udset til Prøveklud for Guds Nådes Lune.

Det ligner allikevel mest fjern torden,“ sa Sir Ralph; „men det er ikke torden, det er jeg viss paa.“ „Vi føler lyden mer end vi hører den,“ sa Longley. „Akkurat. Du har uttrykt det bedst,“ sa Dale raskt. I det samme la Sir Ralph sig ned og lyttet med øret mot jorden. Han saa alvorlig ut, saa de andre ventet spændt paa hvad han vilde

Denne langsomme Gang bort fra Vinduet, Betoningen i denne Bevægelse med Skuldren var som et Nik til mig; mit Blod fornam denne fine Hilsen, og jeg følte mig i samme Stund vidunderlig glad. vendte jeg om og gik nedad Gaden. Jeg turde ikke se mig tilbage og vidste ikke, om hun atter var kommet til Vinduet; efterhvert som jeg overvejed dette Spørgsmål, blev jeg mer og mer urolig og nervøs.

Da jeg atter stod nede Fortouget, følte jeg mig frelst, som om jeg just havde undflyet en stor Fare. Og jeg skyndte mig afsted. Kold og sulten, mer og mer uhyggelig tilmode, drev jeg opad Karl Johan; jeg begyndte at bande ganske højt og brød mig ikke om, at nogen kunde høre det.

I den bedste Stemning læned jeg mig bagover Bænken, lukked Øjnene og blev mer og mer døsig, jeg blunded og var lige ved at falde i fast Søvn, da en Parkmand lagde sin Hånd min Skulder og sagde: »De ikke sidde og sove herinde.« »Nejsagde jeg og rejste mig straks. Og med ét Slag stod atter min sørgelige Stilling lyslevende for mine Øjne. Jeg måtte gøre noget, finde et eller andet!

Klokken blev ti, og jeg gik op i Bladet. Saksen gennemroder endel gamle Aviser, Redaktøren er ikke kommet. Opfordring afleverer jeg mit store Manuskript, lader Manden ane, at det er af mer end almindelig Vigtighed og lægger ham indstændigt Minde at lade Redaktøren det i sin egen Hånd, når han kom. Jeg vilde selv af hente Besked senere Dagen.

De var en mynt ifra et fremmed rige, blev her beregnet efter anden kurs, var neppe gangbar i en kvik diskurs om vers og smør og kunst og mer deslige. Da just som frøken Skære havde ordet Mens kæresten stod bag, som ridder bold, og bar sin hat armen lig et skjold

Mod natligt overfald vi os sikre; vi véd jo ej, hvor vore fiender står. Nu samler skyerne sig mer og mer; det er en mørk og uvejrssvanger nat; en fugtig tåge klemmer mig om brystet, som om den varsled uheld for os alle. Hvor er det nu, det lette sorgfri sind, hvormed jeg fordum tumled mig i krigen? Mon det er alderdommens byrde blot, som jeg fornemmer?

»Uf, nu kommer Pigen snartsagde hun. Dette var det første, hun sagde. Jeg forstod denne Hentydning og rejste mig. Hun tog efter Kåben, som forat klæde den , men betænkte sig, lod den ligge og gik bort til Kaminen. Hun var bleg og blev mer og mer urolig.