United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Langsynet, som han var, kunde han snart skelne hver enkelt af de tre Fanger og opdagede nu, at Boris ingen Kappe bar, men kun en kort Trøje. Han var rimeligvis ikke bevæbnet. Hvilket Uheld! Men Levshin og Klein havde begge to deres Kapper paa, saa skulde de nok klare Sagen alligevel, og Fangerne var vel af samme Mening, siden de havde givet det aftalte Signal.
Og stik imod min faste Beslutning, såret, istedetfor stolt og kold, urolig, fornærmet, gav jeg mig ligefrem til at tale om Uvæsentligheder; det rammende Ord kom ikke, jeg bar mig yderst tankeløst ad. Hvorfor kunde hun ikke lige så godt sige klart og tydeligt, at jeg skulde gå min Vej? spurgte jeg. Jo, jo, hvorfor ikke? Det var ikke værdt at genere sig.
Jeg tænkte først at gøre mig til Blikkenslager, men voved det ikke; jeg havde givet mig et Navn, som ikke enhver Blikkenslager har, desuden bar jeg Briller på Næsen. Da faldt det mig i Sinde at være dumdristig, jeg trådte et Skridt frem og sagde fast og højtideligt: »Journalist.« Vagthavende gjorde et Ryk på sig, før han skrev, og stor som en husvild Statsråd stod jeg foran Skranken.
Det var Zina, der valgte hende, og hun bar samme mærkelige Evne til at se sine Folk an, som hun har til at knytte dem til sig.“ Om Aftenen fandt der et improviseret Møde Sted i Zinas lille Hus i en af Byens Udkanter. Der var kun fire Personer til Stede de to Kvinder, Andrey og David.
Sikkert var det og at Staden enig i sin Mening var, at i hele Pigeraden Francis' Anna Prisen bar. Anna havde faaet Plads midt iblandt Noblessens Stads, ved den ene Hertugindes Side, som til denne Fest kommen ifra Brighton findes; altsaa Festens Dronning næst.
Da skimter jeg højt oppe, midt for mine Øjne, en grålig Kvadrat i Væggen, en Tone af hvidt, en Anelse det var Dagslyset. Jeg følte, at det var Dagslyset, følte det med hver Pore i mit Legeme. Å, hvor ånded jeg ikke dejligt ud! Jeg kasted mig flad på Gulvet og græd af Glæde over dette velsignede Skimt af Lys, hulked af Taknemmelighed, kyssed mod Vinduet og bar mig ad som en gal.
De var en mynt ifra et fremmed rige, blev her beregnet efter anden kurs, var neppe gangbar i en kvik diskurs om vers og smør og kunst og mer deslige. Da just som frøken Skære havde ordet Mens kæresten stod bag, som ridder bold, og bar sin hat på armen lig et skjold
Andrey kunde ikke faa sine Øjne fra den unge Pige hun lignede saa paafaldende hans egen Tania, kun var hun lidt højere, og hendes Underansigt var bredere; men hendes Hudfarve, den Maade, hun bar sit Hoved paa, og de lange, mørke Øjenvipper var aldeles Tanias. Ja selv den Kjole, hun var iført, mindede om Tania.
Og hine dunkle gådefulde ord, og øjet, slukt og skinnende på engang ? Hvad, om det vanvid var? Har gravens gru formørket hendes sjæl ? Nej, blege yngling! Min Furia! Her ? Her færdes Catilina. Hvor han er, der må Furia også være. CURIUS. O, følg mig, elskte! Jeg vil bringe dig i sikkerhed. Betænk om nogen så dig ! FURIA. De døde frygter ej. Har du forglemt du tog mit lig og bar det op af graven?
Og saa bar det ivei. I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste en liden bris af sydvest; men sjøen var smul og blikspandet vort viste sig at være bedre end vi havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor som et paternosterværk og Dick turde ikke sætte mere end tredve firti punds tryk paa kjedlen. Men vi flød og vi kom frem. Det var alt vi begjæret.
Dagens Ord
Andre Ser