United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun, saalænge I er' to, ikke vil din Fader negte dette lille Kammers Ro. Og desuden har jeg Grunde lagde hviskende han til til at skynde, om jeg kunde, paa hvad du saa gjerne vil. Rygtet om vor unge Lord kjender du fra mange Munde; han ei har det bedste Ord siden han tilbagevendte sidst ifra Paris, afbleget, saa han lignede sit eget Skyggebilled og hans Mor knapt sin Førstefødte kjendte.

Sazepins Ansigt var højtideligt næsten sørgmodigt; idet Andrey nærmede sig, saa han med et betegnende, ærbødigt Blik paa ham og gjorde en Bevægelse med Hovedet, som nærmest lignede et Buk. „Tal!“ sagde Andrey. „Czaren kommer den sædvanlige Vej,“ hviskede han. Andrey fortsatte sin Vej og vinkede med Haanden, som om han vilde betyde den anden at forsvinde. Nu var Turen til ham alene.

Og til høire Haand man saae, liig en romersk Muurkorone hævet i det blege Blaa, Dovercastles gamle graae, tvertsafskaarne plumpe Bueskyttertaarne, saa Kastellet lignede en sachsisk Krone gammeldags, af hamret Jern, himmelfalden ned paa Fjeldet om dets Tindinger til Værn.

Andrey saa frem foran sig og opdagede nu den gamle Repin, klædt i en sort Kappe med en stor, bredskygget Filthat saadan som Fakkelbærerne bruger ved Ligbegængelserne under Armen holdt han noget, der lignede en uhyre Protokol. Han gik umiddelbart foran dem uden en eneste Gang at se sig om som en Mand, der skal vise Vej.

Andrey kunde ikke faa sine Øjne fra den unge Pige hun lignede saa paafaldende hans egen Tania, kun var hun lidt højere, og hendes Underansigt var bredere; men hendes Hudfarve, den Maade, hun bar sit Hoved paa, og de lange, mørke Øjenvipper var aldeles Tanias. Ja selv den Kjole, hun var iført, mindede om Tania.

Om en Time dagede det alt. Storkene ere alt fløjne, da Spanieren ryster Adrian vaagen af en Søvn, der lignede Døden saameget, at den ikke engang aandede. »Var Hun din Datter, Gamlespørger Alonzo med huul Stemme. »Hvem?» »Hun, Gamle! la querida del cielo ! Du saae det, og maa forstaae mig.» »Jeg havde fem: Klara og Katharina og...» »Katharina; ingen Anden mener jeg. O mea caritta