ryster

NILS LYKKE. Nu, ved min ridder-ære, så skal du også, inden året er omme, sidde som frue i min fædreneborg! ELINE. Ingen løfter, Nils Lykke! Sværg mig intet til. NILS LYKKE. Hvad fattes dig? Hvorfor ryster du så sørgmodigt med hovedet? ELINE. Fordi jeg véd, at de bløde ord, som dåred mit sind, dem har du tilhvisket mangfoldige før mig. Nej, nej, vredes ikke, du elskede!

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt

Redaktøren sidder ved sit Bord, med Ansigtet mod Vinduet og Pennen i Hånden, færdig til at skrive. Da han hører min forpustede Hilsen, vender han sig halvt om, ser lidt på mig, ryster på Hovedet og siger: »Ja, jeg har ikke fået Tid til at læse Deres Skitse endda.« Jeg blir så glad over, at han da ialfald ikke endnu har kasseret den, at jeg svarer: »Nej, kære, det forstår jeg nok.

Knut Hamsun - Sult

Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. HJALMAR. Jeg synes, du 'skælver så i stemmen. Gør jeg? HJALMAR. Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke så? Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? HJALMAR. Er det sandt, kan det være sandt, at at der var et slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du tjente der i huset? GINA. Det er ikke sandt.

Henrik Ibsen - Vildanden

Om en Time dagede det alt. Storkene ere alt fløjne, da Spanieren ryster Adrian vaagen af en Søvn, der lignede Døden saameget, at den ikke engang aandede. »Var Hun din Datter, Gamle?» spørger Alonzo med huul Stemme. »Hvem?» »Hun, Gamle! la querida del cielo ! Du saae det, og maa forstaae mig.» »Jeg havde fem: Klara og Katharina og...» »Katharina; ingen Anden mener jeg. O mea caritta !»

Henrik Wergeland - Jan van Huysums Blomsterstykke

Jeg spørger efter Kierulf, Joachim Kierulf, om jeg så måtte sige, en Uldhandler, kortsagt, han var ikke til at tage fejl af . . . . Pigen ryster på Hovedet. »Bor ingen Kierulf her,« siger hun. Hun stirrer på mig, tager i Døren, færdig til at trække sig tilbage.

Knut Hamsun - Sult