United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Var det i kammerset far skød? Så du går på jagt alene, du, Hjalmar? Det var altså ikke dig, som skød på loftet? EKDAL. Skød jeg? Hm! Hun har selv skudt vildanden, du! HJALMAR. Hvad er dette her! Jøss', hvad er det! Hun ligger på gulvet! GREGERS. Ligger Hedvig! Hedvig! EKDAL. Hå hå; går hun også på skytteri! Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp! Hjælp! Relling!
Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafhængig, din egen herre i et og alt. GREGERS. Så? Og på hvad måde ? WERLE. Da jeg skrev dig til, at du så nødvendig måtte komme ind til byen nu straks hm GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gåt og ventet på at få vide det. WERLE. Jeg vil foreslå dig, at du går ind som deltager i firmaet. GREGERS. Jeg! I dit firma?
GREGERS. Jeg skulde ha trådt op imod dig dengang, der blev stillet snarer for løjtnant Ekdal. Jeg skulde ha' advaret ham; for jeg aned nok, hvor det vilde bære hen. WERLE. Ja, da burde du sandelig ha' talt. GREGERS. Jeg voved mig ikke til det; så fejg og forskræmt var jeg. Jeg var så usigelig ræd for dig både dengang og længe bagefter. WERLE. Den rædsel er gåt over nu, lader det til.
Ikke så meget for opfindelsen i og for sig; men fordi Hedvig trode på den, trode på den med barnesindets hele magt og styrke. Ja, det vil sige, jeg dåre har gåt her og bildt mig ind, at hun trode på den. GREGERS. Kan du virkelig tænke, at Hedvig skulde været falsk imod dig! HJALMAR. Nu kan jeg tænke, hvad det så skal være. Det er Hedvig, som står ivejen.
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han. PETTERSEN. Jøss', Jensen, De kan da vel skønne, at det er mig, som spanderer. For jeg synes, en skal være sjangtil imod bedre folk, som det er gåt så ilde med. JENSEN. Har han spillet bankerot da? PETTERSEN. Nej, det var nok værre end som så. For han kom på fæstningen. JENSEN. På fæstningen! Hys, nu går de fra bordet.
HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen på et hotel. HJALMAR. Ja så. Nå, siden du er kommen, så ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. Så her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor så holder vi os helst her ude.
WERLE. Fru Sørby finder altid en udvej når hun vil. Stik dog på glassene, mine herrer! Pettersen, å, sørg for ! Gregers, jeg tænker vi drikker et glas sammen. Jeg fik ikke anledning til at erindre Dem ved bordet. GRÅBERG. Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud. WERLE. Nå, er De nu ble't låset inde igen? GRÅBERG. Ja, og Flakstad er gåt med nøglerne
HEDVIG. Ja, der er store skabe med bøger i; og i mange af de bøgerne er der billeder. GREGERS. Aha! HEDVIG. Og så er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det uret går ikke længer. GREGERS. Tiden er altså gåt istå derinde hos vildanden. HEDVIG. Ja. Og så er der gamle farveskrin og sligt noget; og så alle bøgerne.
Det er da også de utroligste ting, en familjeforsørger har at tænke på; og glemmer en bare det aller ringeste, straks skal en se sure miner. Nå, en vænner Sig til det Også. EKDAL. Ja, du kan vel tænke dig det. Hun er gåt i kurven. HJALMAR. Nej, er hun gåt i kurven! Hun begynder altså at vænne sig til den. EKDAL. Ja, du; det var jo det, jeg spåde. Men nu, ser du, nu er der nogen smaa grejer til
GINA. Ser du bare! HEDVIG. for portkonen sa', hun hørte, at Relling havde to stykker med sig, da han kom hjem i nat. GINA. Det var nok det, jeg tænkte. HEDVIG. Men det nytter jo ikke noget, når han ikke vil komme op til os. GINA. I det mindste så vil jeg da ned og snakke med ham. EKDAL. Du Hjalmar . Er ikke Hjalmar hjemme? GINA. Nej, han er nok gåt ud. EKDAL. Så tidlig?
Dagens Ord
Andre Ser