United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Det kan ske her, herr grosserer. Kom ind i dagligstuen, Relling. Ja, nu er vi altså under fire øjne. WERLE. Du lod falde nogen yttringer igår aftes . Og såsom du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde imod mig. GREGERS. Jeg har i sinde at åbne Hjalmar Ekdals øjne. Han skal se sin stilling, som den er; det er det hele.
HJALMAR. Og så får han det fra grosserer Werle! GINA. Å ja, grossereren har da nok at ta' af, han. HJALMAR. Lad mig få lampen tændt! Og så kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det kan jo godt være Gråberg HJALMAR. Hvorfor kommer du med den udflugten om Gråberg? GINA. Nej jeg ved ikke; jeg tænkte bare HJALMAR. Hm! GINA. Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet.
Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak i Dick, og det var rent hyggelig at se, hvor det kvikket ham op. Han fik bevidstheden igjen og med det samme han slog øinene op, sagde han: «Det var ikke paa aaben gade, det var paa Deres kontor, hr. grosserer.» Tja.
DEN FEDE HERRE. I et godt madhus er det en ren fornøjelse. DEN TYNDHÅREDE. Herre gud, når det gælder kampen for tilværelsen, så FRU SØRBY. Det har De ret i! Du må snakke med, Hjalmar. Hvad skal jeg snakke om. DEN FEDE HERRE. Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer må ansés som en forholdsvis sund drik for maven?
Far har nok næsten været som et slags forsyn for dig, han. Han svigted ikke sin gamle vens søn i trængselens dage. For han har hjertelag, ser du. Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal ikke gå længer derinde og stirre på alle lysene; De har ikke godt af det. Jeg tror næsten, De har ret i det. Vær så god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas punsch, så må han umage sig her ind.
Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. HJALMAR. Jeg synes, du 'skælver så i stemmen. Gør jeg? HJALMAR. Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke så? Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? HJALMAR. Er det sandt, kan det være sandt, at at der var et slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du tjente der i huset? GINA. Det er ikke sandt.
Overbord med fornuftens ballast kun! Kanhænde jeg sejler min skude på grund; men så er det dog dejligt at fare! Hvad? sang? Nå ja det er nok Linds kvartet, den øver jublen ind; se det er ret! GULDSTAD. Ja. Lad mig bare først få på mig frakken; vi upoeter tåler ikke træk, hos os slår aftenluften sig på nakken. Godnat! FALK. Grosserer! Før De går, et ord!
Godmorgen Ratje, tak for umagen.» Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. grosserer, godmorgen.» Men da han vel var ude af døren og Hinken havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen, sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. Der var intet andet at gjøre, og vi skal være ham taknemlig for hans konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om den.» Nedenom og hjem.
Oprigtig talt havde jeg håbet, jeg ikke skulde træffe dine mandfolk hjemme på denne tid; og så løb jeg opom for at snakke lidt med dig og sige dig farvel. GINA. Så? Rejser du da? FRU SØRBY. Ja, imorgen tidlig; op til Højdal. Grossereren er rejst i eftermiddag. GINA. Nej tænk ! HJALMAR. Så grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De efter ham? FRU SØRBY. Ja hvad siger De til det, Ekdal?
»Hør, sig mig,« sagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og så . . . .« »Falsk?« Falsk?