United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Ja der ser De, hvor praktisk saa, drik nu teen Deres, De som var saa tørst.» Hun opdaget i det samme, at alle Cescas lyse strømper hang til tørk derute og flyttet dem litt nervøst ind. Han spiste brød og drak te og forklarte: «Jo ser De jeg laa og tænkte paa igaar, til det blev næsten morgen. Saa sov jeg over mig og fik ikke tid at gaa indom latteriat.
FRU INGER. Sandelig, denne tiltro glæder mig. Drik, mine ædle riddere! Drik tilbunds! Så sagte, mine ædle herrer, så sagte! Fruen på Østråt har endnu sin fulde samling. Således havde jeg ikke tænkt mig hende. Jeg ser, hvad han heder. Det er Nils Lykke. Kender hun mig? Skulde Lucia ? Skulde hun vide ? FRU INGER. Stille! Hun véd intet.
Fortæl mig nu alt, hvad du har oplevet i Dubravnik udelad intet! Jeg har Mod til at høre alt!“ Andrey var glad ved at faa en Anledning til at forhale sin skæbnesvangre Meddelelse. Det var jo ikke nødvendigt straks at komme med den han kunde da i hvert Fald udsætte det til den næste Dag unde sig selv en sidste Drik af Lykkens Bæger.
HJALMAR. Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige, sådan på en måde. GREGERS. For der er da vel ikke noget i verden, som kan lignes med det, at ha' tilgivelse for en fejlende og løfte hende op til sig i kærlighed. HJALMAR. Tror du en mand så let forvinder den beske drik, jeg nys har tømt? GREGERS. Nej, en almindelig mand; det kan så være. Men en mand som du !
„Det kan jeg ikke sige, Deres Højvelbaarenhed!“ svarede Vasily og antog atter den meddelsomme, fornøjede Tone fra før. „Jeg skal nemlig sige Deres Højvelbaarenhed, at den gode Mand har en slem Svaghed for Drik og kommer ofte meget sent hjem. Ja, en Nat kom han slet ikke.“ „Ja, jeg venter nu alligevel!“ sagde Politimanden, greb en Stol og satte sig resolut. „Og hør du hvad hedder du?“
De sørgelige Nyheder om de fængslede Venner blev kortelig opramsede i samme forretningsmæssige Tone som Rapporterne over de døde og saarede efter et Slag. Det var Bagsiden af den underjordiske Kamp, der som en, mudret Strøm, Draabe for Draabe, sivede frem; det var ikke muligt at svælge denne bitre Drik paa én Gang.
GUDMUND. Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. SIGNE. Det er Margits bæger. Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger. SIGNE. Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! SIGNE. Å, frels os, gud! Er min husbond ? GUDMUND og SIGNE. Margit! Og Signe! Er I her? Hvem har tømt det? Hjælp! De dør! SIGNE. Å gud, hvad fejler dig! Vil da ingen hjælpe! Eders husbond ! MARGIT. Han!
Saften, den røde, liflig lad gløde! Alle vi ynder vingudens drik! Venlig tilsmiler os fader Liber; rusen os vinker; druen er klar. Kom, lad os nyde! Vinen kan fryde, stemme til glæde tanker og sind. Du dog for alle blinkende perler, klare Falerner, herlige drik! Modet du liver; kraft du os giver; munterhed sænker du i vor sjæl. Bacchus vi hylder!
Man hører ofte enkelte si: „Jeg skulde nok gjerne omvende mig bare jeg fik de andre med, men der er saa faa som gaar den vei.“ Paa den brede vei er der mange. Der er et lystig selskap. Der er letsindig sang og musik, drik og svir og lystige lag. Der spaserer drikkebrødrene side om side. Der gaar letsindighet og forfængelighet arm i arm, ukyskhet og ubluhet kysser hinanden.