United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fortæl mig nu alt, hvad du har oplevet i Dubravnik udelad intet! Jeg har Mod til at høre alt!“ Andrey var glad ved at faa en Anledning til at forhale sin skæbnesvangre Meddelelse. Det var jo ikke nødvendigt straks at komme med den han kunde da i hvert Fald udsætte det til den næste Dag unde sig selv en sidste Drik af Lykkens Bæger.
De maa øjeblikkelig have et Tegn fra os maaske vil det være dem muligt at udvirke et nyt Forhør.“ „Det er sandt; men hvorledes skal vi faa givet dem nogen Meddelelse nu saa sent?“ sagde Zina. „Lad os gaa ned og møde dem paa Gaden,“ foreslog Andrey. „Naar de ser os til Fods, forstaar de øjeblikkelig, at alt er opgivet for i Dag.“
Det var en rar Meddelelse; men da jeg ikke ønskede at ødelægge mit Pas, saa blev jeg stadig!“ „Naa, altsaa i Morges Klokken otte stillede min Mand igen!“ „Er din logerende kommen hjem?“ „Nej! Deres Højvelbaarenhed!“ „Hvor tror du, han kan være?“ „Det aner jeg ikke, Deres Højvelbaarenhed!“ „Se saa, nu gaar han!“ tænkte jeg; men han blev hængende fast som paa en Limpind.
I hvert Fald følte Vasily sig lige saa sikker som før i Dubravnik og bevægede sig frit omkring i Gaderne. Han gik alle Ærinder, besørgede Indkøb og mødtes paa bestemte Dage i de offentlige Anlæg med Annie Vulitch for at faa Meddelelse om Vennerne. Han gjorde alt, hvad ban kunde, for at adsprede Andrey, som befandt sig i en Tilstand af stille Fortvivlelse.
„Hvad der skal gøres?“ gentog Andrey. „Der er kun en eneste Ting for os nu at gøre, det er, saa hurtigt som muligt at lade vore ulykkelige Venner faa Meddelelse om, at alt Haab er ude, for at de kan faa Tid til at ruste sig til at møde deres Skæbne!“ Der gik en Mumlen gennem Værelset. Andreys Raad var ham saa uligt og kom dem alle saa ganske uventet.
Snart hed det sig, at han var arresteret i sit Hjem saa paa Jernbanen og saa i Byen paa aaben Gade. Rygterne blev vildere og vildere, og den Masse Arrestationer, der foretoges, viste, hvor ivrigt man var paa Jagt efter ham. Andrey kunde selvfølgelig ikke være bleven arresteret samtidig paa flere Steder; men var det tænkeligt, at han kunde være paa fri Fod uden at sende hende nogen Meddelelse?
En ny Meddelelse fra Fængslet bragte dem til af al Magt at fremskynde deres Forberedelser. Forhøret skulde allerede finde Sted om fjorten Dage; med saa kort Varsel vilde det være umuligt at faa alt ordnet, og Andrey foreslog, at man ikke først skulde skaffe nye Folk, men hjælpe sig med én Vogn og en Mand til Angrebet, og denne Mand vilde han være.
Vatajko bøjede tavs sit Hoved, og ingen tog mere til Genmæle. Man skiltes kort efter i Stilhed og Sorg; hver enkelt gik for at tilbagekalde sine Ordrer. Det blev Andreys Pligt at gøre Vennerne den sidste tunge Meddelelse og bede dem om at møde den uundgaaelige Skæbne med al den Højhed, de besad.
Det var en kedelig Meddelelse, thi det betød i det mindste endnu en Dags Udsættelse en Risiko, Andrey ikke turde løbe, naar han vilde undgaa Spionerne. „Jeg vil forsøge at træffe Manden i Fængslet!“ sagde han efter nogen Overvejelse. „I Fængslet! Er du rigtig klog!“ udbrød Vatajko. „Ja, hvorfor ikke? Det er i Dag de politiske Fangers Modtagelsesdag.
Idet de gik forbi, hørte min Hjemmelsmand af deres hviskende Samtale tydelig Ordet „Dynamitbomber“. Det kan desværre ikke være et Foster af hans egen Fantasi; thi han aner ikke, hvad vi har for. Jeg mener altsaa, at dette taler tydeligt nok!“ Paa Forsamlingen virkede denne Meddelelse fuldstændigt lammende. Nej, der var ingen Tvivl derom, man stod over for et Faktum et frygteligt et uimodsigeligt!