United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var en rar Meddelelse; men da jeg ikke ønskede at ødelægge mit Pas, saa blev jeg stadig!“ „Naa, altsaa i Morges Klokken otte stillede min Mand igen!“ „Er din logerende kommen hjem?“ „Nej! Deres Højvelbaarenhed!“ „Hvor tror du, han kan være?“ „Det aner jeg ikke, Deres Højvelbaarenhed!“ „Se saa, nu gaar han!“ tænkte jeg; men han blev hængende fast som paa en Limpind.

Bogstaver, Ord, Sætninger formede sig og stillede sig i Rækker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.

Det er ikke muligt at dømme derom, før Zina er kommen tilbage,“ svarede David. „Men jeg er bange for, at vi i Øjeblikket ikke kan gøre noget for ham.“ „Af hvad Grund?“ spurgte Andrey. „Fordi vi ikke har de fornødne Midler!“ sagde David med et Suk. „Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om.“

Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var dækket med Bøger og Papirer, og drejede Lampeskærmen saaledes, at det Hjørne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham og saa nær, at hendes Haar undertiden berørte hans; men ingen af dem ænsede det, saa optagne var de af deres Tanker.

De var nu lige ved Porten og følte de to Vogteres Øjne hvile forskende paa sig Andrey især syntes at være Genstand for deres Opmærksomhed. „Stop!“ sagde den ene en lille, kortbenet Fyr og stillede sig i Vejen for dem. „Hvem er De? Og hvor skal De hen?“ spurgte han. „Vi er Snedkere, der er paa Vejen til vor Hjemstavn!“ svarede Andrey i samme Aandedræt. „Deres Navn, Adresse, Fødested?

Andrey tænkte ikke paa at ramme Repin med denne Beskyldning Repin var snarere en Undtagelse fra Regelen; men desuagtet følte den gamle Mand disse Ord som rettede mod sig. Han tav en Stund, og da han atter talte, var det i en helt anden Tone og paa en hel anden Maade end før. „Lad os formode, at det er, som du siger,“ begyndte han roligt. „Det er os, de saakaldtebedre stillede“, der er Kujoner.

Han syntes stundom at see Aanders Aasyn i Blomsterne, og da var det ikke langtfra at Adrians Forbandelse gik i Opfyldelse. Fra dette Øjeblik, da han stillede Vasen foran sig og udspændte sin Ramme, begyndte han at indestænge sig, naar han arbejdede; han blev menneskesky og melankolsk, men herligere i sine Arbejder end nogensinde.

Andrey gjorde en betegnende Bevægelse med Hovedet og spændte sin Revolver. Alle forstod Signalet og stillede sig ligeledes i Kampstilling, beredte paa at sælge Livet saa dyrt som muligt. Idet Andrey aabnede Døren, hørte man ikke som man havde ventet et Skud, men derimod en heftig Vredesytring. „Hvad Pokker, er det dig? Hvad skal det betyde? Hvorfor melder du dig paa en saa forbandet Maade?“

Jeg skal gøre mit Bedste!“ svarede Tania. „Men jeg frygter desværre, at her heller ikke er synderlig Sikkerhed for ham.“ „Det er alligevel ubetinget det sikreste Sted,“ mente David og tog lidt efter Afsked. Saa snart han var gaaet, løb Tania hen og stillede sig paa Vagt bag Vinduesgardinet hun kunde herfra overse Gaden i hele dens Længde.

David var en lille, bredskuldret Mand paa omkring de femogtyve med et tiltalende, regelmæssigt Ansigt af udpræget jødisk Type, store, mørkebrune Øjne med et mildt, noget sørgmodigt Udtryk. Samuel betjente ham, da hans Tur kom, og stillede et Ølkrus hen foran ham uden ellers at tage nogen Notits af ham.