United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny Winge knælte ned paa en straaskammel. Hendes hænder laa foldet paa pulten foran, og hodet holdt hun litt bakoverbøiet, saa hendes profil stod skarp mot lysenes bløte guldglans, som flimret i det opstrøkne haarkrus og smøg litt indover halsens slanke, nakne bue. Heggen og Ahlin tok lydløst straastoler fra en bunke, som var stablet op omkring en av søilerne.
De var nu kommet saa nær at de alle tydelig saa hvad der gik for sig. De paa det strandede monoplan dukket sig ned paa platformen bak styretaarnet og fyrte gjentagne ganger mot de indfødte, som nu øiensynlig planla en øieblikkelig storm mot flyvemaskinen. De stod nu opstillet baade foran og paa siden av den. „Hvad nu, far?“ spurte Jack. „Har du tænkt at hjælpe dem?“
«Ja jeg har jo sagt det engang før da at jeg skulde ha en liten i høst, han var saa trist, og vi hadde det saa vondt. For at han skulde bli glad og være snil mot mig og han var det aa du kan ikke tro, hvor det var deilig. Jeg hadde løiet, men tænk at jeg trodde selv tilsidst, det var sandt næsten. Jeg syntes gud maatte la det bli slik, saa jeg slap at skuffe ham. Men det gjorde han altsaa ikke .
Sittende Okses holdning blev efterhaanden saa truende, at regjeringen gav ham og hans tilhængere ordre til at indfinde sig paa reservationerne og avlevere sine vaaben. IÂ
Og da han et øieblik efter løftet sit ansigt og deres øine møttes, la hun sin haand paa hans nakke, og overvældet av en uendelig fortvilet, øm medlidenhet, kysset hun hans pande og kind. Hun blev forskrækket selv efterpaa mens hun saa ned i hans ansigt, slik det hvilte mot hendes skulder, med de lukkede øine. Men saa drog han sig lempelig unna og stod op. «Tak Jenny liten.»
Begge deres Vinduer er mørke, de sover vel allerede. Men det er ikke værd at stirre saa vedholdende paa nogle Fængselsvinduer,“ tilføjede Zina og stødte til ham, „Skildvagten iagttager dig!“ Andrey havde ikke ventet, at han skulde komme Boris saa nær i Aften, og Tanken om, at hans Ven befandt sig her inden for denne Rude, saa nær, at han kunde raabe til ham, satte ham i stærk Bevægelse.
„Tror ikke det,“ svarte Longley og saa forvirret at. „Torden pleier da altid at være avbrutt; men dette er jo uten nogen avbrytelse.“ „Det kan ikke være noget slags maskineri, ikke motorer,“ sa Dale. „Aldeles ikke,“ erklærte Longley. De stod stille og lyttet. Lyden var ikke egentlig sterk, men syntes at være i luften om dem paa alle kanter. Umulig at bestemme hvorfra den kom.
Og idet hun lagde begge sine Hænder paa hans Skuldre, bøjede hun sig spøgefuldt tilbage, saa at han kunde se hende lige ind i Ansigtet. „Nej, det er du ikke,“ svarede han og kyssede hende.
„Hvad gik der dog af Andrey i Aften?“ spurgte Georg sig selv, da han var bleven alene, „saadan har jeg aldrig set ham før.“ Den næste Morgen sad Georg i sin Vens Værelse med en Pakke Manuskript i Lommen. Andrey havde sovet paa sin Vrede og Sorg eller rettere ligget vaagen paa den, og saa træt, men rolig ud. Han modtog sin Gæst som sædvanlig, ja snarere med lidt mere Opmærksomhed end ellers.
Hver Dag fra Klokken ni Morgen til tre Eftermiddag de Timer, hvor Forhørene paa Raadhuset afholdtes blev dette Vindue iagttaget af to af de sammensvorne, som havde lejet et Værelse i et Hus lige overfor og skiftedes til igennem en Kikkert at stirre derop. Saa snart som Signalet i Kleins Vindu blev synligt, skulde én af dem løbe hen i det Værtshus, hvor to andre opholdt sig.
Dagens Ord
Andre Ser