United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der gik en Times Tid, gik så uendelig langsomt og trægt. Jeg holdt mig en Tidlang i Torvgaden, sad på Trapperne, smutted ind i Portrummene, når nogen kom forbi, stod og stirred tankeløst ind i de oplyste Butiker, hvor Folk vimsed om med Varer og Penge; tilsidst fandt jeg mig en lun Plads bag en Bordstabel mellem Kirken og Basarerne.
Hans hjerte fyldtes av en uendelig blid ømhet for hende, da han saa det. «Synes De, Helge er et pent navn,» spurte han, mens de sat og spiste middag paa et osteri langt ute i kampanjen. «Ja, det er pent.» «Vet De, at jeg heter Helge til fornavn?»
Hinken blev rød; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i tømme og sagde noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen, Darling.» «Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig vendte han sig til Ratje: «Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den er grøn paa tippen, get.»
Bo sammen etsteds oppe i fjeldene isommer. Det der med giftermaalet kunde de jo ordnet her i byen siden eller hjemme til høsten. Naturligvis giftet de sig paa almindelig vis, siden de holdt av hinanden . Naar hun tænkte paa at skulle reise hjem, var det liksom hun var ræd for at vaagne av en drøm . Men det var jo tøv. De var saa uendelig glad i hinanden.
Men der hadde været noget i alt det, som hadde gjort ham godt. Det, at ingen visste hans sorg. Det at den store forklaring, som han visste var den sande den gjemte han hos sig selv. Det hadde sænket hans sorg saa uendelig dypt ned i ham selv. Nu kom han aldrig til at si den til noget menneske. Den var hans egen alene. Og den vilde være den inderste kjerne i hans sjæl i al tid.
Hvorfor skulde ikke kjærligheten kunne komme slik langsomt, som en varme, der steg fra dag til dag og gav sig tid til at tine og lune . Fordi om hun før hadde trodd, den kom som et uveir, der i et nu skapte hende om til et menneske, hun selv ikke kjendte som hendes gamle vilje ingen magt hadde over. Og Helge han tok saa uendelig blidt og rolig mot denne kjærlighets langsomme, sunde vekst.
„Det er Sazepin,“ svarede den anden. „Husker du ikke, at du traf ham ved Grænsen forrige Aar, da du vendte tilbage, og han rejste bort?“ Aa jo, Andrey huskede godt dette Møde i det lille tyske Gæstgiversted og den livlige Debat, de førte; men hvor uendelig fjernt var det ham ikke
Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnød?» Men pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fanden,» bandte han.
Naar de vendte tilbage, havde de ingen Pakker og ingen Blomster mere, men kun et uendelig sørgmodigt Udtryk i deres Ansigt. Enkelte var fuldstændig knuste, skønt de gjorde deres Bedste for at holde sig tappert. En for en, som blege Skygger forsvandt de i den halvmørke Gang.
De talløse ruiner blev bare smaa skinnende murbiter strødd utover i det grønne, og pinjerne og eukalyptustrærne ved de smaa rosenrøde og okkergule huser stod uendelig ensomme og mørke og forlatte ute i den blonde, tidlige vaarens dag. «Kan De huske den første morgen, jeg var hernede, frøken Winge?