United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De talløse ruiner blev bare smaa skinnende murbiter strødd utover i det grønne, og pinjerne og eukalyptustrærne ved de smaa rosenrøde og okkergule huser stod uendelig ensomme og mørke og forlatte ute i den blonde, tidlige vaarens dag. «Kan De huske den første morgen, jeg var hernede, frøken Winge?
Et malte hun nede fra landsbyen, hvor de lave hvitkalkede huser med straataket helt ned over ruterne laa med slyngroser og georginer utenfor omkring et fløilsgrønt gatekjær, og en rød murstenskirke reiste sit trappegavlede taarn over prestegaardshavens løvmasser. Men det gjorde hende nervøs, at folk kom bort og saa paa de hvithaarede unger stod i klaser om hende, mens hun malte.
Hele formiddagen hadde hun gaat og drevet ute paa Bygdø, og der hadde himmelkuplen staat mørkeblaa og het over de olivengyldne grantopper og løvtrærnes ravfarvede knopper. Men himmelen her over de høie huser og telefontraadenes net blaanet blekt bak et fint opalhvitt slør av dis. Igrunden var det vakrere slik forresten. Gert kunde ikke se det.
Svart mot himmelens lysdunkle hvælv stod kirkens kuppel og helgenhærens statuegeledder bortover buegangenes tak og trækroner og huser uregelmæssig stablet op over høiden bakom. Gaslygterne hadde liksom ingen magt her; mørket sivet ut mellem arkadernes søiler vældet nedover trappen fra kirkens aapne forhal. Helge gik stille opover, helt til kirken, og tittet ind mot de stængte malmdøre.
„Det Ægæiske Hav,“ fortalte Sir Ralph gutterne. „Og linjen viser en del av Tyrkiets kyst.“ Snart blev kysten tydeligere, og ved hjælp av kikkerter kunde gutterne se klynger av huser paa en bergskraaning. Ved at raadføre sig med kartet, fandt de ut at det var Enos, en liten tyrkisk kystby.
Skyggen laa saa klam og iskold mellem de to rækker skiddengraa huser. Bare paa den ene siden faldt der et solstreif øverst oppe. Hun var glad, hun visste, at Helges forældre bodde i fjerde etage. Denne gaten hadde været hendes skolevei i fire aar. Som hun kjendte den nedover façadernes gipsornamenter de svarte flammer efter takenes sne, og de bittesmaa mørke butikker.
En vid slette av hustak laa under ham i dalsøkket et mylder av takene paa huser, som var gamle og nye, høie huser og lave huser det saa ut, som de var bygget op akkurat naar og hvor og saa store, som det hadde været bruk for dem i øieblikket, for det var bare paa nogen faa steder at der drog sig rette kløfter efter gater gjennem massen av takene.
Endda var der en stund til solen kom. Men den graa husmasse dernede begyndte langsomt at straale ut farver det var som murene indenfra blev gjennemlyst av farverne paa en forunderlig maate nogen huser rødmet, til de var ganske rosenfarvede, og nogen gulnet og nogen hvitnet. Villaerne ute i Monte Marios mørke bakkedrag hævet sig skinnende ut fra brun græsvold og svarte cypresser.
Det laa bak en liten have med fliselagte ganger og konkylier rundt blomsterbedene, hvor asters og georginer stod svarte og raatne. En tyve, tredve saanne huser laa langs en smule gate, fra en jernbanestation og ned til en fiskerhavn, hvor sjøen brøt hvit over de lange stenmoloer. Et stykke borte paa den hvite strandbredd, hvor tangen fløt ind i bunker, laa et litet badehotel med stængte skodder.
Jeg føler mig en Tullia; men du? Foragt dig selv; foragt dig, Catilina! CATILINA. Skal jeg foragte mig, fordi mit sind ej længer huser vild ærgerrighed? FURIA. Her står du på en korsvej i dit liv. Hist venter dig en tom og dådløs færden, en mellemting af død og døsig slummer; men på den anden side skimter du et hersker-sæde. Vælg så, Catilina! CATILINA. Du lokker og du frister til fordærv.