Kom en aften vel saa faar vi fat paa de andre og gaar ut paa en gedigen Romarangel. Den sidste ødela jo altsaa jegHun ringte paa i øverste etage. Konen, som lukket op, saa net og hyggelig ut. Hun viste dem ind paa et litet værelse med to senger.

Hun og Alle saae og hørte Pungen falde... Nei, ei den, nøiagtigt talt, lod sig høre da den faldt; thi dens grønne sølvindslyngte Net blev sprængt af Guldets Tyngde, saa at, da dens Indhold suste Mynt for Mynt i Bølgen ned, dalte sagte som et Blad, sammensjunken, splittet ad, Pungens Pjalt derefter med just hvor Yachtens Kjølvand bruste. Lodsen... Ah, hvad gaaer af ham?

En rædsel isner mig fra dig imøde; og dog jeg kan ej sprænge dette net, hvori du hilded mig. FURIA. er du villig? CURIUS. Hvi håner du mig med at spørge ? Om jeg er villig? Har jeg nogen vilje? Dit blik er slangens ligt, når det sig fæster med trolddomsmagt fuglen, der i angst omflagrer den i kredse, altid mere og mere nær det frygtelige svælg. FURIA. til værket!

Det er saa,“ svarte Dale og tok sig en cigaret. „Det ser næsten ut som om den kunde glide bort og forsvinde under vandet for os hvad øieblik det skulde være. Men saa liten som den er, saa er den altid stor nok til at rumme en net ansamling av kostbarheter,“ tilføiet han leende.

Røger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha' ild? , det er sandt, vi jo ikke HJALMAR. Tak, jeg skal ikke ha' DEN FEDE HERRE. Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De det nydeligt. HJALMAR. Jeg kan desværre ikke huske noget. DEN FEDE HERRE. Å, det var skade. Ja, hvad skal vi finde , Balle? Gregers, jeg vil !

Ingeniøren sa smilende idet han saa paa sine svære arbeidsnæver: „Et hus i Park Lane er ikke netop i min genre. Et net litet hus paa landet et sted, med et idealt verksted til at arbeide i, vilde

Er dette målet? Jeg er ej levende, og ej begravet. Hvor ligger målet? FURIA. Nær, såfremt du vil. CATILINA. Jeg har ej vilje mer; min vilje døde da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde. Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder? Jeg kan ej skænke jer ! O, denne skare ! FURIA. Til jorden bunden er endnu din skygge. Riv sønder disse tusend trådes net!

Her har vi en ypperlig indretning som staar i forbindelse med den,“ forklarte Longley. Han viste frem en net liten mahogniæske. „Se paa denne; den kan uten vanskelighet bæres i lommen, og er udmerket at ha med, om nogen vil fjerne sig et stykke fra aeroplanet, f.