Se nu paa de skuderne som «Trygg» slæber afsted med der. Hvis det ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade mig flaa levende.» «Da slipper du at blive flaaet dennegangen, skjønt du havde ærligt fortjent det. Nu er det tredie gangen i denne ugen at «Trygg» faar en job som vi skulde havt. Skammer du dig ikke, Ratje?» «Skammer mig. Hvad mener du? Er det kanske min skyld at Trumpen .» «Oh yes!

Englændere og franskmænd de har kunnet bruke de gamle symbolerne til ny og levende kunst de. Derute kom der da endda i de gode perioder tilverden mennesker, som hadde drifter og følelser saa kultiverte, at de kunde vokse sig sterke nok, saa at Atridernes skjæbne blev forstaaelig og grep som en virkelighet. Svenskerne og de har endda levende forbindelse med klassicismen. Vi har aldrig hat det.

Er dette målet? Jeg er ej levende, og ej begravet. Hvor ligger målet? FURIA. Nær, såfremt du vil. CATILINA. Jeg har ej vilje mer; min vilje døde da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde. Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder? Jeg kan ej skænke jer ! O, denne skare ! FURIA. Til jorden bunden er endnu din skygge. Riv sønder disse tusend trådes net!

Og naar han traf levende mennesker, saa forsøkte han at finde ut en av de døde, digtede figurer, han kjendte om der var en, de kunde forestille . For hvordan skulde han kunne vite andet om levende mennesker han, som aldrig hadde levet.

Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for mig, og kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de tanker, at jeg være død i den lange tid, og at det er en genganger, som her står hos dig? Kom lad os til de andre!

Jeg tror jo, det vil bli en lykke saa stor, at jeg ikke rigtig kan forestille mig det nu. Et levende litet menneske, som bare hører mig til som jeg skal elske og leve for og arbeide for. Hører du jeg tænker jo sommetider, at da først blir der mening med mit liv og mit arbeide. Tror du kanske ikke, at da skal jeg kunne skape mig et navn, som er godt nok til barnet mit, Gert.

Jeg havde allerede sat mig levende i Hovedet, at jeg vilde tage med, og jeg begyndte at ængstes for at blive jaget iland igen. »Hvad mener De , Kaptejnspurgte jeg endelig. »Jeg kan virkelig gøre, hvad det skal være. Hvad siger jeg! Jeg måtte være en dårlig Mand, om jeg ikke gjorde mer, end netop det, jeg var sat til. Jeg kan tage to Vagter i Træk, om det gælder.

»Det være ham, som jeg har kørt et Par Gangesagde Kusken. »Han havde en KnortekæpDette gjorde Manden lys levende for mig, og jeg sagde: »He-he, der har vel endnu ingen set den Mand uden med en Knortekæp i Hånden Forsåvidt kan De være tryg, ganske trygJa, det var klart, at det var samme Mand, som han havde kørt. Han kendte ham igen . . . .

Véd du vel, hvad jeg har dræbt med denne lille dolk? Ej hende blot, men alle jordens hjerter, alt levende, og alt, som gror og grønnes; hver stjerne har jeg slukt, og månens skive, og solens ild. Se selv, den kommer ikke; den kommer aldrig mere; slukt er solen.

LIND. Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl! FALK. ? Levende, og ej i snaren kvalt? LIND. Vent bare lidt; nu er det snart fortalt. Jeg er forlovet! Tænk ! Forlovet! LIND. Ja! idag, Gud véd, hvor jeg tog modet fra! Jeg sagde, å, sligt lar sig ikke sige; men tænk dig, hun, den unge, smukke pige, blev ganske blussende, slet ikke vred! Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!