United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, herr rigsråd, vel står jeg her som en rådløs enke; men I kan tro mig på mit ord, og jeg spår jer, at der vil komme til at vokse torne for jer af eders rejse til Østråt. FRU INGER. Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre? Menneskene er så klaffersyge nuomstunder. Mere end én spottefugl vil digte smædeviser om eder.
Hun var død, hendes sorg var ikke mere i hende, men den var i ham der levet den videre og vilde ikke dø, før han døde selv. Og fordi den var levende, vilde den vokse og forandres han kunde ikke vite, hvordan hans sorg vilde se ut om ti aar men den kunde vokse til noget stort og deilig. Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han følte den underlig tunge og dype glæde, fordi det var slik.
Hvis de ikke vil være mennesker og arbeide, men bare hunner . Hvad fanden skal det være til at producere en masse unger, naar de ikke skal vokse op til mennesker allikevel, men bare producere videre selv naar ikke raaprodukterne skal bearbeides .» «Det kan være sandt nok » Jenny lo litt. «Gu er det sandt nok. Men kvinderne . Aa jeg har set det fra jeg var gut.
Men dette her Helges hjem det maatte jo ha været et rent helvede at vokse op i. Og det var, som misstemningen herfra skygget over dem, ogsaa naar de ellers var sammen. Men hun vilde vinde over det. Stakkars, stakkars gutten hendes. «Helge min,» og hun overvældet ham pludselig med kjærtegn.
Jeg så Dem vokse, så Dem foldes ud; De ejed alt, hvad jeg hos kvinden skatter; men længe så jeg kun i Dem en datter; nu spør jeg vil De være mig en brud? Tal ikke mere! GULDSTAD. Rolig; hun skal svare Spørg også De, så kan hun vælge frit. FALK. Jeg siger De? Det gælder at bevare tre liv for lykken, ej alene mit.
Hun må ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. Så De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!
Solskinnet flyttet sig og slagskyggerne vandret over bakkerne i vaardagen. Sommetider randt lyset utover i tykke straalebundter, ti blanke skyer drev over den blaa himmel i lys, stilfærdig uro. Men ute mot horisonten, hvor den mørke eukalyptusskog ved Tre Fontane tittet over den borteste bakkekam, sivet der op liksom en perlegul dis mot kveld vilde den vist vokse op og dække hele himmelen.
„Jorden er liten allikevel,“ sa Sir Ralph smilende, „idetmindste naar vi ser den fra slik en høide.“ „Seks tusen fot,“ ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse og brede sig utover. I
Dagens Ord
Andre Ser