United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
FALK. Men det er jo tyrannisk af en hersker at binde mund på den kopist, som tærsker. Det er legalt; må lydes uden knur. Desuden, i et tidspunkt, som nærværende, da gagerevisionen står for tur, det er ej klogt at ytre sig belærende om arbejdstidens brug og dens natur. Se, derfor er det, at jeg ber dig: ti dog; et ord kan skille mig ved FALK. Porteføljen?
Agt ikke verdens uglekloge dommerfugl: husk, frihed gør en kålorm selv til sommerfugl! Du mener, at jeg skulde bryde ? FALK. Ja; er perlen væk, hvad gælder skallet da? STYVER. Sligt forslag kunde stilles til en rus, ej til en mand med karakter i jus!
Hvorfor lade fugleskræmmen klapre dag og nat på stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang! HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v. FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den før som sangløn tage din forhåbning, én for én. Tro mig, du ved byttet vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart din friluftslund er lukt.
FALK. Den dør, så snart den bringes på det tørre; for så vidt har den lighed med en fisk SVANHILD. Nej, kærligheden lever jo af luften FRØKEN SKÆRE. Og den må fisken dø i FALK. Ganske sandt. FRØKEN SKÆRE. Der kan De se, vi Deres tunge bandt! FRU STRÅMAND. Den the er god, det kender man på duften. FALK. Nå, lad det blive da ved blomsterlignelsen. FRØKEN SKÆRE. Hvad da?
FRØKEN SKÆRE. Å nej, fru Halm, nu er jeg alt på vej. Ser De, herr Falk, han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig på kritik og nye moder FRU HALM. Og spillede komedie privat. FRØKEN SKÆRE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte. FRØKEN SKÆRE. Ja giv dog tid; jeg kan det på en prik.
FALK. Jeg står som æslet, snørt i valgets bånd; til venstre har jeg kød, til højre ånd; hvad var vel visest her at vælge først. Først et glas punsch, det slukker harm og tørst. Men den er otte snart; nu tror jeg næsten det er på tiden vi kan vente presten. FALK. Hvad? Skal her komme prester? FRØKEN SKÆRE. Gud, ja visst! FRU HALM. Det var jo det , som jeg fortalte sidst
GULDSTAD. Skade blot, han harker. FRØKEN SKÆRE. Nu kommer han med frue FRU HALM. Og med arvinger FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde, for siden får han begge hænder fulde med svenske spørsmål og med statsrådsgarvinger; jo, jeg forstår. FRU HALM. Det er en mand, herr Falk! GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. Nå så, herr Guldstad!
Ja, Gud ske lov i sedelige lande er slige varer endnu kontrabande! FALK. Ja, skal den hertillands passere frit, så må den gennem reglernes Siberien, hvor ingen havluft skade kan materien; så må den vise segl og sort på hvidt fra kirkeværge, organist og klokker, fra slægt og venner, kendinger og pokker, og mange andre brave mænd, foruden det fripas, som den fik af selve guden.
FRØKEN SKÆRE. Min kæreste? Gud ja! STYVER. Å, kun så småt. Han er romantisk af sig. FRU HALM. Jo, vi véd det! STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden. FALK. Fernis og romantik går af med tiden. Men forhen altså ? STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket. FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!
FRØKEN SKÆRE. Kort sagt, som de for mig så tidt erklærte, en bæk, en hytte og hinandens hjerte. FALK. Ak ja! Og så ? FRØKEN SKÆRE. Så brød hun med sin slægt. FALK. Hun brød ? FRU HALM. Hun brød med den. FALK. Se, det var kækt. FRØKEN SKÆRE. Og flytted til sin Stråmand op på kvisten. FALK. Hun flytted op! Foruden sådan vielse? FRØKEN SKÆRE. Å fy! FRU HALM. Fy skam!
Dagens Ord
Andre Ser