United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gjenklang fra alt han hadde set og levet sig ind i og elsket, det var Gert Grams ungdomsmelodi ingen tone som var hans egen kunde hun finde, men ekko av mange toner, det var bare det, at dette ekko gav liksom alt tilbake med en egen vek, melankolsk klang. «Du synes ikke rigtig om det,» sa han og smilte litt. «Nei da, jeg ser, du gjør ikke det.» «Jo jeg gjør.
Saa stanset han pludselig og sa: „Ved Jupiter! Nu har jeg en idé, et bitte litet lys i mørket. Den hulen vi har fundet, kan jo være bare et forkammer til en større hule længer ind i fjeldet?“ Idéen blev grepet med iver. De gik ind i hulen igjen og banket høit og lavt paa alle væggene for at lytte efter en lignende hul klang som de hadde hørt utenfor hulen. Men ikke tanke om noget slikt.
En mærkværdig Mand tilvisse: rustet Jern fra Fod til Isse; men der indenfor saa blød som Melonmarv hvid og sød; bliden Klang i haardt Metal; Barskheden sentimental følsom, øm, ja som om kunde fra hans laadne haarde Bringe honningsød og lunken springe Modersmelk i Barnemunde; fromme Ord til strenge Mæle; jomfrufølsom, moderblød var den Gamle.
Pludselig vendte han sig mot de andre og sa rolig: „Det er en hul klang her. Det kan naturligvis være en naturlig hulhet, men jeg synes vi skulde undersøke det.“ Dale kom ivrig med en kniv og begyndte at skrape væk det ytterste lag paa de steder hvor Longley hadde hørt den hule klang. Sir Ralph hjalp ogsaa til med sin kniv, og det var han som efter et par minutter ropte: „Kom her, Longley og se!
Først jeg standsed udenfor en vedbendkrandset sammensjunken Sømandshytte. O, der maatte jeg vel lytte! Thi mit Yndlingsinstrument, ædlen Harpe klang derinde, og en Pige skjøn og ung, kun Knop af Kvinde, sang henrykkende dertil.
SIGNE. Å, jeg er viss på det. SIGNE. Kan være; men endda så er jeg sikker på, det var ham. MARGIT. Har du set ham? SIGNE. Å nej, nej; men nu skal du høre MARGIT. Ja, skynd dig, fortæl! SIGNE. Det var sig årle, da klokkerne klang, mig lysted at ride til kirke; de vildene fugle kvidred og sang alt mellem siljer og birke.
Musikken kom opover Via Condotti, netop som Helge Gram i skumringen bøiet ind i gaten. Den spillet «Den glade Enke» i et sindssvakt, rivende tempo, saa det klang som vilde fanfarer.
O, dåre, som jeg er, med mine anslag! Jeg knuse vil hint øglerede, Roma, og Roma er alt længst en sunken grushob. Der kommer de! End er der kække mænd iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet! Hvor lystet klirrer skjolde mod hinanden! Det tænder ilden op i mig påny; afgørelsen er nær, den store stund, som løser alle tvil. Jeg hilser stunden!
Gassen brændte næsten hele Dagen i Gaderne, og Folk stødte alligevel på hinanden i Tågen. Alle Lyde, Kirkeklokkernes Klang, Bjælderne fra Droschehestene. Menneskenes Stemmer, Hovslagene, altsammen lød så sprukkent og klirrende i den tykke Luft, der lagde sig ivejen for alting og dæmped alt ned. Uge gik efter Uge, og Vejret var og blev det samme. Og jeg opholdt mig stadigt nede i Vaterland.
Han tok fat igjen, læste og undertegnet, indtil han var færdig med sidste brev av lørdagsposten, som altid var drøi at komme igjennem. Saa puffet han med et lettelsens suk papirhaugen tilside, og grep telefonen som satte ham i forbindelse med de forskjellige avdelinger av fabrikken. „Vær saa snild at be Kerr og Longley komme over til mig,“ sa han. Stemmen hadde en behagelig klang, rask og bestemt.
Dagens Ord
Andre Ser