United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hendes smukke, noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige Gang. Andrey var alene, i Færd med at gøre Uddrag af en Statistik, som han benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand for at byde sin Gæst velkommen. „Her er et Brev til dig!“ sagde Helene, idet hun gav ham Haanden.

LIND. Jeg jo hilse min nye slægt tiden går alligevel tilspilde; men nogen yderligere forrykken af timeplanen lønned sig nok ilde. FALK. Og endda vilde du i forrige uge i den vide verden ud med sang. LIND. Ja, men jeg skønte turen blev for lang; de fjorten dage kan jeg bedre bruge.

De var begge anpustne som efter det tyngste arbeide, og de var fremdeles olme i øinene. Det var ikke første gang disse to røg i totterne paa hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de et sammenstød en eller to gange pr. uge; men saa voldsomt som denne gang var det yderst sjeldent. Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre en lang stund. Men de havde sagt, hvad der kunde siges.

Ikke en rigtig sorgfri Stund syv, otte Måneder, ikke Mad til Nødtørft en kort Uge tilende, førend Nøden påny brød mig i Knæ. Her havde jeg ovenikøbet gået og været ærlig midt i Elendigheden, he-he, ærlig i Bund og Grund! Gud bevare mig, hvor jeg havde været naragtig!

Næsten hver uge kunde Jonas Ratje forøge sin bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone, andre gange med mere. Langsomt men sikkert naaede han de 500 og videre helt op til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod de 700 kroner. Men der foregik samtidig en forandring med manden selv. Han var blevet pengegridsk.

I næste sekund laa den vesle tyksakken paa sin bag og sprællet med benene borte i krogen ved pengeskabet. Der gled et blegt smil over Hahns strenge ansigt: «Kom her med regningen, De kaptein Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De hæve pengene ude ved kassen. Og saa kan De hilse Trumpen fra mig, at De skal have slæbningen for den kullasten som kommer i næste uge.

Han havde været der to Gange i den forløbne Uge, og det var ubetinget klogest ikke atter at vise sig der.

For Tania blev denne Tilstand uudholdelig og efter en halv Times Forløb rejste hun sig for at gaa. Andrey søgte ikke at holde hende tilbage. „Bliver det snart?“ spurgte hun. „Ja.“ Han forstod straks, hvad hun mente. „Hvornaar?“ spurgte hun næppe hørligt uden at se paa ham. „Om en Uge!“ svarede Andrey kort.

Petersborg, som fuldstændig billigede den ny Plan og lovede at understøtte dem med Penge og, hvis det var nødvendigt, ogsaa med Mandskab. Andrey var forberedt paa at blive kaldet til Dubravnik hver Dag, men undrede sig desuagtet ikke over, at Uge hengik efter Uge, uden at man sendte Bud efter ham.

Siden Andrey for to Maaneder siden havde truffet Tania første Gang, var der ikke hengaaet en Uge, uden at han havde set hende, i