LENTULUS. Det vil ej lykkes ham; thi voldsomt har hans fiender imod ham talt og tordnet; han var tilstede selv, og rasende forlod han rådet pønsende hævn. STATILIUS. Da går han sikkert vort forslag ind. LENTULUS. Jeg håber det. Dog først vi planen i enrum veje. Tiden er os gunstig. CURIUS. Hvad, Catilina, hid du fører mig? I Vestas tempel! Nu ja; som du ser!

Hans arm laa saa haardt under hendes bryst, og han kysset hende saa knugende og voldsomt, at hendes hjerte tok til at slaa sterkt og ræd. Og hun følte vrede mot sig selv, fordi hun ikke kunde la være at være bange. «Kjære gutten minhvisket hun i mørket, fordi hun vilde tvinge sig selv til at være rolig. «Vent litthvisket Helge, da hun vilde tænde.

Og han knuget pludselig voldsomt hendes ben mot sit bryst. «Du er saa deilig, saa deilig. Og jeg er saa glad i dig vet du, hvordan jeg er glad i dig, Jenny jeg vil ligge her paa gulvet foran dine føtter sæt de smaa smale skoene dine paa min nakke gjør dethan kastet sig pludselig ret ned for hende, og han forsøkte at løfte hendes ben og sætte hendes føtter paa sit hode. «Helge.

Ingen Forklaring. Ikke et Ord. Mine Knæ skalv voldsomt, og jeg støtted mig mod den lille polerede Skranke. Jeg fik forsøge en Gang til. Hvorfor skulde netop hans Navn falde mig ind, da jeg stod langt nede i Vaterland? Det sled nogle Gange i min venstre Side, og jeg begyndte at svede. Hm!

Da det slet ikke hjælper noget, hvormeget jeg end forsøger, slynger jeg Benet mod Porten, fuld af det afmægtigste Had, henrykt af Raseri, råber og truer voldsomt op mod Himlen, skriger Guds Navn hæst og indædt og krummer mine Fingre som Klør . . . . Jeg siger dig, du Himlens hellige Ba'al, du er ikke til, men hvis du var til, skulde jeg bande dig slig, at din Himmel skulde dirre af Helvedes Ild.

Han vilde til at rope paa de andre, men i samme øieblik styrtet Kerr frem og gav ham et voldsomt slag i hodet. Manden stupte fremover uten at faa suk for sig, og blev liggende paa gulvet. Nu hørtes de andre utenfor. Kerr vendte sig om og stod like overfor de tre andre.

«Helge, der har været en andenHan stod stille og saa paa hende: «Saa har der været en anden du . Det kunde været mig og saa blev det en anden. Jamen jeg vil ha dig jeg bryr mig ikke om det nu vil jeg ha dig, for du har lovet mig det engangDa hun forskræmt forsøkte at gli forbi ham, tok han hende voldsomt ind til sig.

Rødt haar og ansigtet, som var litt rødmusset, hadde et visst lidenskapelig træk. Han var iklædt en penPrince Albert suitmed hvit vest. Han hadde en dyp rungende basstemme, og naar han præket gjorde han voldsomme bevægelser. Han slog i prækestolen og trampet i gulvet. Til enkelte tider gestikulerte han saa voldsomt, at han næsten glemte ordene han skulde si.

Han tok voldsomt om hende. Om hendes lænder og hendes skuldre. Men hun kom til at skjælve i det samme hun hadde sagt det. Hun visste ikke selv, hvorfor hun var blit ræd hun vilde ikke blit det. Hun angret i det samme nu, at hun hadde gjort en bevægelse, som hun vilde ut av hans haarde favntak. Men da hadde han alt sluppet. «Nei, nei. Jeg vet jo det er umulig

De gik tause indover mot byen igjen. «Ta og reis med mig til Berlinsa han pludselig bestemt. «Jeg taaler ikke at tænke paa . Det gaar ikke an, at du skal gaa alene her og gruble paa dette » «Jeg er næsten holdt op at grublehvisket hun træt. «Der er ingen mening i detHan brøt ut saa voldsomt, at hun stanset. «De bedste av dere gaar det slik! Og vi aner ikke, hvordan dere har det!