Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 16. juli 2025
GREGERS. Men De har sagtens ikke så megen fritid; De går vel på skolen. HEDVIG. Nej, ikke nu længer; for far er ræd, jeg skal fordærve øjnene. GREGERS. Nå, så læser han altså selv med Dem. HEDVIG. Far har lovet, at han vilde læse med mig; men han har ikke fåt tid til det endnu. GREGERS. Men er der da ikke nogen anden, som hjælper Dem lidt?
Mama sitter jo altid oppe og venter paa mig vet du, og hun er saa træt om dagen. Hun trænger saa til, at jeg hjælper hende om aftenen baade med det ene og det andet,» sa hun fort. « Det er ikke saa let at komme hjemmefra, skjønner du,» hvisket hun bønlig. Han bøiet hodet under hendes mange ord. Da hun kom imot ham, drog han hende ind til sig, saa hendes ansigt laa gjemt mot hans skulder.
„Skal forsøke.“ Nu hjalp gutterne ogsaa til. De trak saa tauget blev aldeles stramt og tyndt. Tilsidst hørte de en ramlende lyd. „Saa, nu er det løst,“ ropte Longley. „Faa det saa over gulvet.“ Skrapende og knakende blev skrinet trukket til de hadde det like under aapningen. „Hold bare tauget stramt! Nu kommer jeg op og hjælper til. Dere vil aldrig faa det op alene.“
FALK. Du var min næreste LIND. Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste. FALK. Se så; nu har jeg plads på alle kanter, nu har jeg ryddet om mig! SVANHILD. Falk, et ord! Den vej, min frøken; der gik Deres mor med alle venner og med alle tanter. Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres; ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. FALK. De går ej? SVANHILD. Nej.
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
»Jeg har desværre et helt Lager af Sengeklæder,« svared han, og da jeg havde fået det oprullet, kasted han et eneste Blik på det og råbte: »Nej, undskyld, det har heller ikke jeg noget Brug for!« »Jeg vilde vise Dem den dårligste Side først,« sagde jeg; »det er meget bedre på den anden Side.« »Ja, ja, det hjælper ikke, jeg vil ikke eje det, og De får ikke ti Øre for det noget Sted.«
Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, på havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!
FALK. Du skal ej skønne det; hvis elskov grunder sit eget væsen ud, da går den under. Men er det noget, som kan rettes på, så ud med det. STYVER. Ja, jeg har hele dagen funderet på at foredrage sagen, men kan ej frem til konklusionen nå. FALK. Jeg hjælper dig og skal mig fatte kort: Alt fra du op til kæreste var rykket, så har du følt dig, så at sige, trykket
„Ja, i dette tilfælde absolut,“ lo Sir Ralph. „Hvad da?“ spurte Jack fort. „Den som finder ut av hemmeligheten med „nøkkelen“, slik at det hjælper os til at finde skatten, kan nævne hvad han vil inden rimelige grænser og han skal faa det.“ „Sandelig min hat!“ ropte Jack. „Kanske jeg da kunde ha en chance for at faa den motor-cykkelen jeg saa længe har ønsket mig!“
„Ja, hvis det var dig, der skulde postere Skildvagterne, saa vilde du rimeligvis nok anbringe ham her paa et andet Sted,“ sagde Zina utaalmodigt. „Men da det nu ikke er Tilfældet, saa maa vi se at hjælpe os, saa godt vi kan.“ „Nuvel, saa hjælper vi os, saa godt vi kan, og løber Risikoen,“ bemærkede Andrey. „For Resten har jeg en Idé med Hensyn til Skildvagten; men jeg maa først selv se Stedet.
Dagens Ord
Andre Ser