United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ha, ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! Signe er bleven mig kær. Endnu før middag var det bare mit ubesindige løfte, som drev mig til at bejle efter hende; men nu Det var bejleren, du tænkte på? MARGIT. Stille, stille! KNUT. Det er godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug.
MARGIT. Han var mig aldrig kær! hans guld var alt, hvad mig hilded; talte han til mig, sad han mig nær, blev mit sind af kvide forvildet. Mit liv var en evig, en endeløs ve. Dit komme rygtedes; visst du kender den stolthed, som dybt i mit hjerte brænder; jeg dulgte min nød, jeg gemte min kvide; thi du måtte mindst af alle den vide. GUDMUND. Margit, kunde du tro ?
Også mig var I kær, kær, som ingen kvinde har været det før eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var tanken på rigets ulykke og store nød. FRU INGER. Jeg var femten sommere gammel, husk det! Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage? OLAF SKAKTAVL. Kald det for hvad jer tykkes.
Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig fast altfor kær. SIGURD. Hvor gik han hen? THOROLF. Ned til skibet; afsted nu, han kommer siden! SIGURD. Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene. THOROLF. Der må jeg hjælpe til! Dagny, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke længer må dølges. Hvad mener du?
GUNNAR. Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast ræddes for dig; men, sælsomt, derved er det mest at jeg har dig så kær; der står en koglende skræk af dig, det bæres mig for, at du kunde lokke mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved. Sigurd! GUNNAR. Ja Sigurd.
THOROLF. Du har nok gutten kær; thi du nævner ham så tidt. GUNNAR. Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive. HJØRDIS. Men ingen kæmpe. GUNNAR. Nu, nu, det skal du ikke sige. SIGURD. Men at du skikked ham fra dig GUNNAR. Gid jeg ikke havde gjort det! HJØRDIS. En ting ved jeg, som bør frelses først, livet siden. THOROLF. Og det er? HJØRDIS. Hæder og rygte blandt mænd.
Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald du ikke alt var mig det kæreste i verden! SIGURD. Dagny, min gode hustru, nu ved du alt hvad som trænges. Jeg måtte vare dig; thi ringen, lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig til vilje, så kast den ud dybt på havbunden! DAGNY. Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig!
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
Han har mig så tidt forlystet med sit spil og sunget mig mangt underligt kvæde. Giv hid. Nu må det briste eller bære! MARGIT. Et må du mig lære; du må tyde mig grant det gamle kvæde, som er gjort om kirken dernede. Det var sig en frue og dertil en svend; alt så havde de hinanden kær. Den dag de bar hende til jorden hen, han blødede ved sit sværd.
Dagens Ord
Andre Ser