United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
BJØRN. Hold kæft og pas din dont! Er hjelmen færdig? FINN. Den skinner som sølv i måneskin. BJØRN. Så sæt den væk. Se der; skrab gravrusten af sværdet. BJØRN. Hvad mener du? FINN. Eggen er borte. BJØRN. Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. Se der er skjoldet. BJØRN. Hvad er det nu? FINN. En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb, se, det er hele herligheden.
GUDMUND. Jeg gemte den, fordi jeg tænkte, med den at løse mig fri, hvis kongens mænd skulde komme mig nær. Men alt fra ikveld har den mistet sit værd; nu vil jeg stride med arm og med sværd, byde frænder og venner op til det sidste, for min frihed og livet at friste. Lad mig få den. Se så! GUDMUND. Du vil ? MARGIT. Skænke den til nøkken dernede.
MANLIUS. Her, Catilina, har du dine venner; i lejren slog jeg larm, som nys du bød CATILINA. Har du dem sagt ? MANLIUS. De kender nu vor stilling. STATILIUS. Vi kender den, og vi skal følge dig med sværd i hånd til kamp om liv og død. CATILINA. Jeg takker eder, tapre våbenbrødre!
Til højre og til venstre segned alle; Statilius faldt, Gabinius, Manlius; min Curius dræbtes, da mit bryst han dækked; da alle faldt for blanke Romer-sværd, for hine sværd, som vraged mig alene. Ja, Romas våben vraged Catilina. Med brustent værge stod jeg, halvt bedøvet, og sansed intet medens kampens bølger mig overskylled.
Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og dog var hans egen så rolig som et barns. Jeg vil være virksom både dag og nat. Og om en måned om en måned kommer min søn til mig Herefterdags vil jeg have mange lys i stuen. Å, de skruer låget til på kisten derinde. Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, som kom med kisten på sin bag.
Da sagde han: "Hjørdis er mig kærere, end alle kvinder; jeg kan ikke leve uden hende". Jeg svared ham: "Så gå til hendes bur; du ved de vilkår hun har sat". Men han sagde: "Kvindekær mand skatter livet højt; uvist blev udfaldet, om jeg gik mod bjørnen, og jeg ræddes for at lade livet nu; thi så mistede jeg Hjørdis med". Længe talte vi sammen, og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sværd, tog Gunnars hærklæder på og gik til buret.
Her stod de overalt, disse Czarens imponerende Vogtere, med Sværd og Revolver i Bæltet og højtidelige Miner.
Publikum kunde ikke se dem, de sad ned, og omkring dem stod tolv Gendarmer med dragne Sværd; men at dømme efter den livlige Samtale, de førte, kunde de ikke være særlig nedbøjede.
Han har mig så tidt forlystet med sit spil og sunget mig mangt underligt kvæde. Giv hid. Nu må det briste eller bære! MARGIT. Et må du mig lære; du må tyde mig grant det gamle kvæde, som er gjort om kirken dernede. Det var sig en frue og dertil en svend; alt så havde de hinanden kær. Den dag de bar hende til jorden hen, han blødede ved sit sværd.
Dagens Ord
Andre Ser