United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
MARGIT. Men han selv færdes langvejs herfra. ERIK. Sig ikke det; han turde være nærmere, end I tænker. MARGIT. Nærmere? Hvad mener I? KNUT. Har I da ikke hørt, at Gudmund Alfsøn er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Hægranæs, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning.
Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og dog var hans egen så rolig som et barns. Jeg vil være virksom både dag og nat. Og om en måned om en måned kommer min søn til mig Herefterdags vil jeg have mange lys i stuen. Å, de skruer låget til på kisten derinde. Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, som kom med kisten på sin bag.
Der udgår herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfsøn, hvor du kan komme over ham. Og nu, da du har ham lige i næven, så tilsiger du ham dit venskab og lader ham færdes frit, hvor det lyster ham. KNUT. Jeg véd, hvad jeg gør. I hans egen stue har jeg søgt ham, og der var han ikke at finde.
Å, Signe, at miste dig nu, det var det tungeste, jeg kunde friste. KNUT. Nej, Gudmund, dyrt skal du sælge livet; løs os; vi er alle rede til at slå for dig. SIGNE. De kommer her ind! Å Gudmund, Gudmund! SENDEBUDET. I kongens navn og ærend søger jeg eder, Gudmund Alfsøn. GUDMUND. Godt. Men jeg er skyldfri, det sværger jeg højt og dyrt! SENDEBUDET. Det véd vi alle. GUDMUND. Hvorledes?
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!
Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.
KNUT. Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for min gerning. GUDMUND. Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. Og Signe vil følge dig? MARGIT. Lykke være med jer begge! GUDMUND. Tak, Margit. De søger Gudmund Alfsøn. SIGNE. Å, herre i himlen! GUDMUND. Så er alt forbi!
Der er noget deri, jeg véd ikke selv, der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som mægtigt fyldte min hu, som jeg aldrig forstod, som jeg grubler på endnu. Beltet om mit liv ! Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen ingen kommer for at løse mig ud. Hvem kommer? SIGNE. Gudmund, vor frænde! MARGIT. Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro ?
En ting kan du takke himlen for, og det er, at jeg tog dig tilægte, før Gudmund Alfsøn kom igen. BENGT. Jo, for hele hans eje er ikke tiende delen så stort som mit. Og det er jeg sikker på, at han havde bejlet efter dig, ifald du ikke havde været frue på Solhaug. BENGT. Jeg tør sværge på det, Margit. Bengt Gautesøn har to kloge øjne i panden. Men nu kan han jo tage Signe.
Tragediens dengang kun løst planlagte helt, den vidt berejste og ved fremmede kongehoffer vel modtagne høvding, vikingen Sigurd, omformede sig til riddersmanden og sangeren Gudmund Alfsøn, der også har færdedes længe i fremmede lande og levet i kongens gård.