United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Går du også med slige tanker? GUDMUND. Ja vel gør jeg; men kongens vrede ; jeg er jo en fredløs mand KNUT. Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, som véd besked om det endnu; og længe jeg er din ven, har du en, du fuldt kan lide . Hør nu bare MARGIT. Mere tør jeg ikke sige dig. SIGNE Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først ét. MARGIT. Om dig?

Det har været saa deilig, dette her bare du og jeg i hele verden. Men det vilde saare mor saa grusomt, ser du. Og jeg kan ikke gjøre det værre for hende, end hun har det. Jeg er ikke saa glad i mor mere og hun vet det, og hun sørger slik. Det er jo bare nogen formaliteter og hun vilde lide saa, hvis hun trodde, jeg vilde holde hende utenfor. Tro, det var hevn for den historien, du vet.

Og jeg vet, at mindet om mig er det, som gir Helene den hemmelige kraft til at kjæmpe og lide derborte bak havet. For hun elsker mig idag som i vor barnom og tror paa mig, paa mit talent, paa min kjærlighet paa at jeg var en bedre skjæbne værdig. Men da er jeg jo noget for hende endnu ikkesandt, JennyHun svarte ikke. «Det er jo ikke bare det at bli elsket, som er lykken, Jenny.

Men jeg gik min egen vej. Det er derfor, jeg har måttet lide meget og længe. Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til konge. Det holdt hårdt, forinden det kom vidt; thi det var med den vældige selv, jeg havde at stride. Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger, vid at FRU INGER. Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for kongemoderen.

Angst, Frygt ja selv Vrede, Had og Sorg var glemt maatte vige for noget, der var endnu stærkere og voldsommere, noget, som ikke var til at beskrive, og som var mere end Enthusiasme, mere end Beredvillighed til at lide alt. Det var en fortærende Længsel efter et Martyrium en Følelse, han aldrig før havde forstaaet, men som i dette Øjeblik brød frem i ham.

Hun er ung endnu; hun bærer ham vel ikke dybt i sin hu. Mig tykkes, den lykke vinder i pris, som købes med blod, med min sjæls forlis. Du er kommen dig igen. Det jeg lide. Jeg fulgte de sidste gæster ned til ledet. Men hvor blev Knut Gæsling af ikveld? Lad mig mjød, Margit! Jeg er tørstig. Fyld mig bægeret der. BENGT. Ja visst gjorde jeg. Den praler, den storskryder!

Men altid var jeg ræd, der skulde komme en dag, da du ikke elsket mig længerHun saa op i hans hvite ansigt: «Jeg er saa forfærdelig glad i dig, Helge.» «Jeg vet nok detHan smilte flygtig. «Jeg vet godt, du er ikke slik, at du blir kold med en gang mot en, du har elsket. Jeg vet, du vil ikke gjøre mig vondt du vil lide ved det selv, naar du ikke elsker mig mere .

Du vet, jeg blev separert i forrige maaned. Om to aar er jeg fri. Saa kommer jeg til dig. Jeg gir dig og det mit navn. Jeg forlanger ingenting, forstaar du ingenting . Men jeg fordrer min ret til at gi dig den opreisning, jeg skylder dig. Gud vet, jeg vil komme til at lide nok, fordi det ikke kan ske før. Men jeg forlanger ingenting selvfølgelig.

Du kan bande paa at han ved lige saa godt som du og jeg at «Styggen II» giver sine femogtyve procent saavist som den giver noget. Det er Hahn & Hinken som er bogholdere for denne kareten her, saa du behøver ikke fortælle ham noget om den ting. Du kan lide paa, at han ved hvad side af smørrebrødet der er smør paa.

Jeg har alt sagt dig det; hvis du vil stride, da vil jeg stå og falde ved din side. O, intet er let som biblens bud, at lægge hjemmet bag sig, juble, lide, og følge den, man elsker, frem til Gud. kom da, vintervejr, med vold og vælde! Vi står i stormen; os kan ingen fælde! Se, frue! Sammen! GULDSTAD. Tviler De endnu? FRU HALM. Det var mærkværdigt!