United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men jeg gik min egen vej. Det er derfor, jeg har måttet lide så meget og så længe. Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til konge. Det holdt hårdt, forinden det kom så vidt; thi det var med den vældige selv, jeg havde at stride. Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger, vid at FRU INGER. Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for kongemoderen.
Dersom nu han derinde en nat fik det indfald at komme med kisten på sin bag og takke for lån? De volder urolige drømme. Når min søn vorder konge, skal de forbydes. Alle stuer skal luftes ud. Så længe ikke det er gjort, er det usundt at leve her. Lad mig se du kommer ihug, hvad jeg sagde dig. Mange lys på bordet! Hvad tager de sig nu for derinde? BJØRN. De holder endnu på at skrue kistelåget fast.
I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og vil derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne gå deres egen gang. Ikke sandt? FRU INGER. Bliv ved! NILS LYKKE. det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer.
NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.
Vinzents Lunge er mægtig, fast som en konge; Merete har terner og svende, silkeklæder og høje sale; men dagen har ingen sol for hende, og natten ingen hvile; thi hun har aldrig været ham god. Han kom hid, han bejled til hende, fordi hun var Norges rigeste arving, og fordi han dengang trængte til at få fast fod i landet. Jeg véd det; jeg véd det tilfulde!
Hvo tør da fælde dommen over mig, fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod? Det er noget, som måtte så være. Enhver moder havde gjort som jeg. Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. Alle må de nu rejse sig og støtte den store sag. En ny konge ; rigsstyrer først, og så konge Kongemoder ? Det er et vakkert ord.
MARGIT. Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad om din tro? SIGNE. Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt. MARGIT. Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? SIGNE. Å, var han end konge, med hallen fuld af dyre klæder og røden guld, det skulde så lidet mig friste.
Almuen som allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til konge. NILS STENSSØN. Ha-ha-ha; det var jo mig! NILS LYKKE. Eder? NILS STENSSØN. Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid
NILS STENSSØN. Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu ikke mere at bestille? NILS LYKKE. I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge og trumf ovenikøbet. NILS STENSSØN. Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen NILS LYKKE. Ophøjelsen? NILS LYKKE. Sandt nok; men lad ikke det anfægte jer længer.
EJNAR HUK. Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os. Tænker du på Sture-slægten? EJNAR HUK. Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til.