United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !


FRU INGER. Hvorledes skal jeg forstå eder? NILS LYKKE. I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til? Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og undertrykt.

NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.

Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.

FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed og har dog glemt den. FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.

Alt dette har jeg fuldelig betænkt; men det har ingen nød. Hans ærende her i landet er en hemmelighed; derfor er han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt vil han også gæste Østråt. ELINE. Og denne danske herres navn ? FRU INGER. Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at nævne. ELINE. Men hvad har I i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders mening.