United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Havde kanske ikke Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den infame bondeknøl havde stukket i lommen for de stakkels tre slæbene, som han havde havt i ugen.

Er det næsevist at spørge om, hvad det er, De egentlig vil her i huset? GREGERS. Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab. RELLING. De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt nok, som det er? GREGERS. Det er visst et lige godt ægteskab, som mange andre, desværre. Men et sandt ægteskab er det endnu ikke ble't. HJALMAR. Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du Relling.

RELLING. Sludder, gutten min! Med forlov, herr Werle; hvor mange- -bare en slump hvor mange sande ægteskaber har De set i Deres liv? GREGERS. Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et. RELLING. Ikke jeg heller. GREGERS. Men jeg har set utallige ægteskaber af den modsatte slags. Og jeg har havt anledning til nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan bryde ned i et menneskepar.

HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke vide nu; for mor skal gi' mig det sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?

Jeg behøver vel ikke at tilføie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey paa kareten. Men Dick er saa god som seks veritasagenter, saa saalænge han var fornøiet kunde sagtens jeg være det. Kort sagt, foreløbig artet det hele sig som et yndig lidet picnic. Men ud paa eftermiddagen frisket brisen stadig og vi fik lidt sjø ret agtenfra. Dick blev alvorlig.

FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed og har dog glemt den. FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.

Mens jeg stod der i disse Betragtninger, kom en Mand forbi og gik ned i Kælderen. Han havde i Farten givet mig et lidet Stød; vi gjorde begge Undskyldning, og jeg vendte mig om og efter ham. »Nej, er det digsagde han pludselig nede i Trappen. Han kom op, og jeg genkendte ham. »Gud bevare os, du ser udsagde han. »Hvad har du gjort hernede?« »Å havt Affærer. Du skal herned, ser jeg

ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en moders hjerte, var eders barns ære gået for alt. FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? ELINE. Kløgtige ord dårer mangt et sind; men mig dårer de ikke.

Fostersøster, såsandt du nogentid har havt mig kær, væk ingen strid! Ved drikkebordet der skemt til, ifald lystigheden skal trives. Du er en brav gut! Brug den vel, og lad os være venner. HJØRDIS. Ikke skulde du give dine våben bort, Gunnar; thi vil folk sige, at du kun skiller dig ved de ting, du ikke selv har brug for! Tak for gaven, Gunnar; i uhæderlig færd skal den aldrig svinges.

Således han da ud nært Hold denne Mand, hvis Navn jeg hørte allerede i min tidligste Ungdom, og hvis Blad havde havt den største Indflydelse mig op gennem Årene. Hans Hår er krøllet og de smukke brune Øjne en Smule urolige; han har for Vane at støde lidt i Næsen nu og da.