United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men i Helvedes Afgrund gik de arge Djævle og skød Børster over, at det vared så længe inden jeg gjorde en Kapitalsynd, en utilgivelig Synd, for hvilken Gud i sin Retfærdighed måtte støde mig ned . . . . Jeg forstærked min Gang, drev det til værre og værre Fart, gjorde pludselig venstre om og kom ophidset og vred ind i en lys, dekoreret Port.
Således så han da ud på nært Hold denne Mand, hvis Navn jeg hørte allerede i min tidligste Ungdom, og hvis Blad havde havt den største Indflydelse på mig op gennem Årene. Hans Hår er krøllet og de smukke brune Øjne en Smule urolige; han har for Vane at støde lidt i Næsen nu og da.
Ogsaa Andrey gik hen til Vinduet og saa den Mand, de ventede paa, komme kørende hurtigt ned ad Gaden i en aaben Vogn. Det var en midaldrende Mand med et uhyre langt, graat Skæg og en Skikkelse som en Herkules. Et Øjeblik efter traadte den ventede ind ad Døren, idet han forsigtigt bøjede Hovedet for ikke at støde sig mod Karmen. Vatajko havde allerede lukket Vinduerne, rullet ned og tændt Lys.
Hvis blot et øjeblik jeg kunde lyse og flamme som en stjerne i sit fald, hvis blot jeg en gang med en herlig dåd fik knytte mig og navnet "Catilina" til ry og til udødelige sagn, da skulde jeg med fryd, i sejrens stund, forlade alt, ty til en fremmed strand; jeg skulde støde dolken i mit hjerte; dø fri og glad; thi da jeg havde levet! Men denne lod er døden uden liv. Er sådant muligt?
Så lå jeg i flere Minutter, uden at gøre en Bevægelse, jeg blev sved, og jeg følte Blodet støde heftigt gennem Årene. Nej, det var dog altfor kosteligt, at han kunde lede efter Penge i det Kræmmerhus! Han hosted også blot én Gang. Mon han går dernede endnu? Sidder på min Bænk? . . . . Det blå Perlemor . . . . Skibene . . . . Jeg åbned Øjnene.
Det pinte mig også, at hun skulde tro det værste om mig, jeg var bange for at støde hende helt bort, og jeg holdt ikke ud den Mistanke, hun havde om mit Levnet. Jegvilde rense mig i hendes Øjne, gøre mig værdig til hende, vise hende, at hun sad ved en på det nærmeste engleren Persons Side. Herregud, jeg kunde jo tælle på Fingerne mine Fald til Dato.
Luerne rulle ovenover i store Bølger, Bjelker fra den brændende Kirke falde over Huset, ryste det i dets Grundvold, og støde Ilden Aabninger, hvor de kunne gribe ind. »Herind! Herind, Kamerader!