United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det pinte mig også, at hun skulde tro det værste om mig, jeg var bange for at støde hende helt bort, og jeg holdt ikke ud den Mistanke, hun havde om mit Levnet. Jegvilde rense mig i hendes Øjne, gøre mig værdig til hende, vise hende, at hun sad ved en det nærmeste engleren Persons Side. Herregud, jeg kunde jo tælle Fingerne mine Fald til Dato.

Hør, min gode Mand, tror De virkelig, der De står, at jeg kunde have begået en slig Nederdrægtighed? Jeg?« »Men, kære, jeg syntes tydeligt, De sagde . . . .« »Nej, jeg sagde, at jeg havde skrevet fejl engang, et Årstal, en Bagatel, om De vil vide det, en fejl Dato et Brev, et eneste Pennestrøg galt det var hele min Brøde. Nej, Gudskelov, man kan da skælne Ret fra Uret endda!

STYVER. Tænk, samme dato indløb hendes svar; andragendet bevilget, sagen klar! FALK. Og du, du følte dig ved pulten større; du havde bragt din elskov det tørre! STYVER. Naturligvis. FALK. Og aldrig mer du digted?

Vist var det ynkeligt, indrømmed jeg mig selv, ja, det var forsmædeligt, rigtig forsmædeligt var det; men det fik ikke hjælpe. Jeg var ikke det ringeste hovmodig, jeg turde sige stort et Ord, at jeg var et af de mindst kæphøje Væsener, som Dags Dato var til. Og jeg gik. Jeg standsed ved Porten og overvejed endnu engang. Jo, det fik som det vilde, jeg måtte vove det!

Jeg mig om i det lille Kontor: Buster, Litografier, Udklip, en umådelig Papirkurv, der ud til at kunne sluge en Mand med Hud og Hår. Jeg følte mig trist tilmode ved Synet af dette uhyre Gab, denne Dragekæft, der altid stod åben, altid var færdig til at modtage nye kasserede Arbejder nye knuste Håb. »Hvad Dato har visiger pludselig »Kommandøren« borte ved Bordet.

Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for hjemkomsten.“ „Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“

Hvordan skulde det også bære afsted med mig, hvis jeg ovenikøbet gik hen og pletted min Ære? Det er simpelthen min Æresfølelse, jeg flyder nu. Men den er også stærkt nok, håber jeg; den har ialfald bevaret mig til DatoJeg kasted Hovedet, vendte mig bort fra »Jomfruen« og nedad Gaden. Mit Øje faldt en rød Kjole, som nærmed sig os, en Kvinde ved Siden af en Mand.