United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den druknende endskønt foruden håb sig klynger fast dog til de knuste planker; og sluges vraget af den våde grav, og er det sidste skimt af redning svunden, den sidste planke han med sidste kraft omklamrer, synkende med den til bunden. AURELIA. Men hvis en gæstmild kyst tilsmiler ham med grønne lunde langsmed havets vove, da vågner håbet atter i hans barm, han stræber did, imod de lyse skove.
Ja sæt hun turde alt på denne grundvold bygge, og vove alt på dette ene kort, og livets storm så fejed grunden bort; og blomsten falmed under tidens skygge? Hm, så tænkte også jeg da jeg var ung, som De. I gamle dage jeg brandt for en; da delte sig vor vej. Igår vi mødtes; intet er tilbage. FALK. Igår? Igår. De kender prestefruen FALK. Hvad? Det var hende , som GULDSTAD. Som tændte luen.
GREGERS. Nå ja; men så har du det jo altså, som du ønsker det. WERLE. Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli' ved. En kvinde i slige forhold kommer let i en skæv stilling lige over for verden. Ja, jeg havde nær sagt, at en mand er heller ikke tjent med det. GREGERS. Å, når en mand pir slige middagsselskaber som du, så kan han visst vove adskilligt. WERLE. Ja, men hun, Gregers?
Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde? ELINE. Jeg går min vej, ligesom I går eders . Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt for vor retfærdige sag. FRU INGER. Da vil du få en hård dyst at bestå.
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Ja hun hadde set, han var stolt for stolt til at ville be der, hvor han engang bare hadde budt til at gi, for stolt til at ville vove at møte avslag ogsaa kanske . Og naar hun visste med sig selv, at hun kunde ikke vise fra sig hans kjærlighet, kunde ikke miste det eneste menneske, som elsket hende . Kunde hun da gjøre andet end by ham det hun hadde, naar hun tok imot noget av ham, som hun ikke kunde undvære hvis hun vilde føle sig ærbar?
Vist var det ynkeligt, indrømmed jeg mig selv, ja, det var forsmædeligt, rigtig forsmædeligt var det; men det fik ikke hjælpe. Jeg var ikke det ringeste hovmodig, jeg turde sige så stort et Ord, at jeg var et af de mindst kæphøje Væsener, som Dags Dato var til. Og jeg gik. Jeg standsed ved Porten og overvejed endnu engang. Jo, det fik gå som det vilde, jeg måtte vove det!
Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke længer den mindste smule proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller bære.
HJØRDIS. Jeg vil vove en styrkeprøve med dem med dem, som er over mig. Men lad os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. Du virker gode våben for Gunnar. Ikke for Gunnar, men mod dig. SIGURD. Det må vel komme ud på et.