United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


GINA. Hold dig i køkkenet, Hedvig; eller nej, heller ind i kammerset til dig selv. Å hvad kan den vadsækken forslå! Det blir jo de tusende ting, jeg får at slæbe med mig. Men la' alt det andre ligge længe; og ta' bare med dig en skjorte og et par underbukser. HJALMAR. Puh, disse anstrængende forberedelser ! GINA. Og står kaffien og blir kold også. HJALMAR. Hm.

GINA. For har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det travlt, . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.

STYVER. lad os med fred vor jævne vej; vi stænger ikke stierne for dig, vi følger gaden, du i højden svæver. Hm, der fór også hun og jeg engang; men dagens krav er arbejd, ikke sang, den dør man fra, alt efter som man lever. Se, ungdomslivet er en stor proces og den unødigste af alle trætter; akkord, og tænk ej regres; thi sagen taber du for alle retter.

WERLE. Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er værd Hm; tviler ikke det. WERLE. Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke noget om det; for slige udgifter bogfører jeg aldrig. Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at bogføre. Hvad mener du med det?

HJALMAR. Ikke straks; først kom den hjem til din far; en der vilde den ikke trives; og fik Pettersen besked, at han skulde gøre ende den Hm ja, Pettersen den torsken den måden var det, at vi fik den, ser du; for far kender noget til Pettersen; og da han hørte dette her med vildanden, maged han det , at han fik den overladt.

GINA. Han roder da vel ikke med gløderne derude? HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar? EKDAL. Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg skrive; og er blækket ble't jørmet som en grød, hm. GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden først. Den er jo sat ind. EKDAL. Det får være det samme med kveldsmaden, Gina. Har svært travlt, siger jeg.

Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget særligt at bemærke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at læse det.“ ... „Min kære Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fortælle dig hm! hm! grundet paa den ualmindelige strenge Frost hm! hm! Faarene og Ungkvæget hm!“ mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.

Det var jo rent forandrede forholde, jeg kom ind i. Men alt det andet var jo også rent forandret. Den store ruinerende ulykke med far, skammen og skændselen, Gregers Ja vel, ja. Ja vel. HJALMAR. Jeg kunde jo ikke tænke at bli' ved med studeringerne; der var ikke en skilling tilovers; tvert imod; snarere gæld; mest til din far, tror jeg GREGERS. Hm

Ja, det vil sige ikke i hele Går, men . . . .« »Ved De, hvad jeg har kaldt Dem? Jeg har kaldt Dem Ylajali. Hvad synes De om det? En sådan glidende Lyd . . . .« »Ylajali?« »Ja.« »Er det fremmede Sprog?« »Hm, Nej, det er ikke det heller.« »Ja, det er ikke stygt . . . .« Efter lange Forhandlinger sagde vi hinanden vore Navne.

HJØRDIS. En kvinde, en kvinde, hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er istand til! Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, svimler hun i sælsom fryd derved? Hjørdis, hvor kan du ! HJØRDIS. Nu da, sig mig ! DAGNY. Det tænker jeg forvist du har fornummet.