United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Nej, jeg mener, det behøves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med værelset til en anden gang. Er du glad, når du har noget godt at fortælle far, når han kommer hjem om kvellerne? HEDVIG. Ja, for så blir her mere fornøjeligt. Å ja, der er noget i det. Skal bedstefar ha' noget i køkkenet? EKDAL. Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
HEDVIG. Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at flette kurve, så kunde jeg nu ha' gjort den nye kurven til vildanden. GREGERS. Det kunde De, ja; og De var jo også nærmest til det. HEDVIG. Ja; for det er min vildand. GREGERS. Ja, det er jo det. HEDVIG. Jaha; jeg ejer den. Men far og bedstefar får lånt den så tidt de vil. GREGERS. Så; hvad bruger de den da til?
GREGERS. Å, havde De så sandt fat opladt øje for det, som gir livet værd, havde De det sande, glade, modige offersind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom op til Dem. Men jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig. EKDAL. Hm, det er klein moro at gå morgentur alene, du. HEDVIG. Havde du ikke lyst til at gå på jagt, bedstefar? EKDAL. Det er ikke jagtvejr idag.
Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar må ikke få høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. Nå? Har De så fåt spurlag på ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.
HJALMAR. Grosserer Werle skriver til Hedvig, at hendes gamle bedstefar ikke mere behøver at bemøje sig med den arkskriften, men at han herefter kan hæve hundrede kroner månedlig på kontoret GREGERS. Aha! HEDVIG. Hundrede kroner, mor! Det læste jeg. GINA. Det blir jo godt for bedstefar.
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
Bare et par minutter, forstår du. Hedvig sidder ved sit arbejde. Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som ligger på hylden. Og så hugjernet, du. Lad mig da først få lov til at vise dig, hvorledes jeg mener det! HJALMAR. Så tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du. Hm ! God morgen. Vær så god, kom nærmere. GREGERS. Tak. HEDVIG. Nej, det er bare far og bedstefar. Nu skal jeg sige til.
GINA. Han roder da vel ikke med gløderne derude? HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar? EKDAL. Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg må skrive; og så er blækket ble't jørmet som en grød, hm. GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden først. Den er jo sat ind. EKDAL. Det får være det samme med kveldsmaden, Gina. Har svært travlt, siger jeg.
GREGERS. Om De nu for ham offervillig gav hen det bedste, De ejer og véd i verden? HEDVIG. Tror De, det vilde hjælpe? GREGERS. Prøv det, Hedvig. Ja, jeg vil prøve det. GREGERS. Og har De den rigtige sindsstyrke, tror De? HEDVIG. Jeg vil bé bedstefar skyde vildanden for mig. GREGERS. Ja, gør så. Men ikke et ord til Deres mor om noget sligt! HEDVIG. Hvorfor ikke det? GREGERS. Hun forstår os ikke.
Jeg finder Vel fyrstikker? GINA. Fyrstikkerne står på kommoden. HEDVIG. Det var rigtig godt, at bedstefar fik alt det at skrive igen. GINA. Ja, stakkers gamle far; så tjener han sig da en liden lommeskilling. HEDVIG. Og så kan han ikke sidde hele formiddagen der nede på den fæle madam Eriksens restauration. GINA. Det også, ja. HEDVIG. Tror du, de sidder ved middagsbordet endnu?
Dagens Ord
Andre Ser