United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Du har dog spist frokost, ser jeg. HJALMAR. Også legemet gør stundom sine krav gældende. GREGERS. Hvad har du så bestemt dig til? HJALMAR. For en mand, som jeg, er der kun én vej at gå. Jeg er i færd med at sanke sammen mine vigtigste sager. Men det tar tid, kan du vel tænke. Skal jeg så gøre stuen i stand til dig, eller skal jeg pakke vadsækken? Pak, og gør i stand!
Petersborg, og saa faar vi fuld Besked.“ „Følges vi ikke ad til St. Petersborg?“ „Nej,“ svarede David. „Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid.“ „Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?“ „Nej, det gør jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?“ „Der er intet at fortælle!
GUNNAR. Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det ligger og tynger mig for hjertekulen. HJØRDIS. Gør som jeg; tag dig til at virke noget. GUNNAR. Det må jeg vel. GUNNAR. Hvad gør du der? GUNNAR. En buesnor af dit eget hår! Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og jeg har bundet denne her siden daggry. GUNNAR. Hjørdis, Hjørdis!
SVANHILD. Hvad? De gør mig halvt forskrækket. FALK. De heder Svanhild? SVANHILD. Ja, det véd De vel. FALK. Men véd De, frøken, at det navn er latterligt? Gør mig til vilje; kast det bort ikveld! SVANHILD. Fy, det var egenmægtigt, lidet datterligt SVANHILD. Er det da stygt? FALK. Nej, dejligt som et digt, men altfor stort og stærkt og strengt for tiden.
„Det gør mig oprigtig ondt, kære David!“ sagde han til Vennen ved sin Side, „at vi kun kan være saa kort Tid sammen, der er en Mængde Ting, som jeg gerne vilde tale med dig om.“ „Om en Maanedstid eller saa omtrent er jeg atter i St. Petersborg. Du er vel ikke allerede rejst til den Tid?“ „Næppe! Jeg maa jo først sætte mig ind i Forholdene. Meget har sikkert forandret sig.
Nej, Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at høre dette om far. Ja, du er gift, du, Hjalmar. Det er længere end jeg nogensinde bringer det til. Nå, jeg håber da, du finder dig lykkelig som gift mand? HJALMAR. Ja, rigtig gør jeg det. Hun er så flink og så bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse. Nej, det er hun da vel ikke.
„Aa jo! Sandt nok, han ser ikke ud over Dagens Gerning; men han er Dagens Mand, og det er hans Arbejde, vi alle gør. I
FRU INGER. Hvis det forholder sig, som vi begge tror, så må Nils Lykke ikke for nogen pris forlade Østråt for det første. Hvad er det for anslag I pønser på? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for os og ? FRU INGER. Ah, denne kortsynethed, som gør alle så ubillige imod mig! Jeg kan se på jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til svigersøn.
EKDAL. Det er Håken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så blev hun bare skamskudt. GREGERS. Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og så kunde hun ikke flyve. GREGERS. Nå, så dukked hun vel til bunds da? Kan vide det. Gør altid så vildænderne.
Men det var bedst så; for nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror doktor Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til at bære uniformen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn. GREGERS. Så det er det med uniformen, som han ? HJALMAR. Ja, det er det, han mest higer og stunder efter. Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skærer mig i hjertet for ham.
Dagens Ord
Andre Ser