Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juli 2025
Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig fast altfor kær. SIGURD. Hvor gik han hen? THOROLF. Ned til skibet; afsted nu, han kommer siden! SIGURD. Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene. THOROLF. Der må jeg hjælpe til! Dagny, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke længer må dølges. Hvad mener du?
„Og det slog mig,“ fortsatte han sin Tale, „at alle disse Rædsler kun var et svagt Sindbillede paa, hvad der daglig og overalt bliver forbrudt imod Tusinder, og at disse Lidelser aldrig nogen Sinde vil blive mindre eller holde op, hvis ikke vi bringer Ulykke, Skam og Trængsler over den Magt, der afstedkommer dem
OLAF SKAKTAVL. Og han må jo bedst vide, hvem han tør bygge på. Jeg gider derfor ikke bryde mit hoved med at gruble over, hvorledes NILS LYKKE. Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting ikke det. OLAF SKAKTAVL. Heller lige løs på sagen NILS LYKKE. Lige løs, uden omsvøb; således er altid min vane. OLAF SKAKTAVL. Og vil I så sige mig, hvad ærend I bringer?
«Stakkar, hun er ikke bra om dagen og saa gik denne Gram efter os et stykke da, ser du før han vaaget sig til at snakke og spørre om vei slikt bringer hende altid i affekt, og saa vet du, hjertet hendes.» «Stakkars. Fræk fyr forresten.» «Aa stakkar han gik der og visste hverken ut eller ind tror jeg. Han gjør ikke netop indtryk av at være reisevant. Du kjender ham?» «Aner ikke du.
Ingen af vore Mænd vil nu holde sig tilbage, men de vil kæmpe som vilde Dyr! Vil du straks i Morgen tidlig gaa til vor Ven og sige, at Bomberne maa være rede til Klokken seks Eftermiddag. Til den Tid er du der med Vognen og bringer alt hen paa det aftalte Sted. Jeg selv maa nu af Sted til Hovedkvarteret!“
Falk, der under det foregående ufravendt har betragtet Stråmand og hans kone, blir alene tilbage i haven. FALK. Alt er som afbrændt, dødt; en trøstløs jammer ! Slig går man gennem verden, to og to; tilhobe står de, som de sorte stammer, en skogbrand levned på den øde mo; så langt, som synet rækker, er kun tørke, o, bringer ingen livets friske grønt! Jo én jo én ! SVANHILD. Falk!
STRÅMAND. Ja, gives vel et sind, så døvt og lukt, at ej det finder sligt et optrin gribende? det er så skærpende, det er så slibende, det er så vækkende, at se et ungt umyndigt barn, som bringer ofret, tungt, men villigt dog på pligtens alter. FRU HALM. Ja, men hendes slægt har også været virksom. FRØKEN SKÆRE. Ja, jeg og tanterne, det véd jeg da! FRU HALM. Ja, vi er om jer, hvor I står og går
SIGURD. Gunnar, Gunnar, hør mig! GUNNAR. Sig frem, ifald du agter dit liv! THOROLF. Du skræmmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse mod Gunnars gård! Min liden Egil dræbt! Og du du lader ham gå! Lader Egil, din ætling, ligge uhævnet! Hvermands niding skal du være ifald ! Et sværd, en økse! Det er det sidste bud han bringer! Gunnar, styr dig! Bliv, bliv!
Der , Gunnar, har du din vakkre gut! EGIL. Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg rejste! Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges. Kan hænde! Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du du bringer Egil hjem! ØRNULF. Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær. GUNNAR. Det ved jeg.
Med et eneste ord kunde jeg ; dog, det vilde ikke være godt for dig at høre; du må vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, at ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. Så taus du også er, så véd jeg dog for visst, at du mere end engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde på Østråt. ELINE. Hvor kan det undre jer, min moder?
Dagens Ord
Andre Ser