United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Å, nejsvared jeg derfor, »det er vist ikke noget at seOg der faldt mig ind endel lykkelige Ting, som jeg straks gjorde Brug af, et Par tarvelige Ord, Rester inde fra min udsugede Hjærne: Hvad kunde man vel vente af et sådant lidet Menageri? Overhovedet interessered det ikke mig at se Dyr i Bur.

Det kunde være et Snes bitte små, fine Dyr, som lagde Hovedet den ene Side og gnaved lidt, lagde derpå Hovedet den anden Side og gnaved lidt, et Øjeblik aldeles stille, begyndte igen, bored sig ind uden Støj og uden Hast og efterlod tomme Strækninger overalt, hvor de for frem . . . . Jeg var ikke syg, men mat, jeg begyndte at svede.

Aa etpar gloser, som han hadde rablet paa et stykke papir en bok, der bar bud til hende fra noget i hans væsen det var jo det, som hadde vakt den sidste flimrende længsel mot livet, dengang hun slæpte sig som et lemlæstet dyr efter barnets død . Kom han nu saa fik han ta hende. Bære hende over det første stykket. Siden skulde hun nok førsøke at gaa selv .

Et vulkansk utbrud kan komme hvert øieblik. Kjæmpe mot mennesker og dyr, la gaa, men mot naturen selv? Nei. Og husk at jeg har ansvaret ved at ha bragt dere alle hit.“ Sir Ralph talte meget bestemt, og var absolut for at de skulde gaa op i flyvemaskinen straks. Men Dale og Longley vilde begge nødig at de skulde reise før de hadde set endnu en solopgang.

Stockholm var saa dyr, og billig mat var vond, naar man ikke hadde lært noget saant og alt husarbeide gik saa tungt, naar man var blit saa idiotisk opdraget som hun.

Denne svale strygende luftningen, dette fri livet i skog og vidder, mellem dyr og fugl ? Hjalmar, skal vi vise ham det? Å nej, nej, far; ikke i aften. GREGERS. Hvad vil han vise mig? HJALMAR. Å, det er bare noget sådant ; du kan se det en anden gang. Ja, det var det, jeg mente, løjtnant Ekdal, at nu skulde De følge med mig opover til værket; for jeg rejser visst snart igen.

Å barnet, barnet! havsens bund . Jo, jo, hun leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare længe til jeg kan sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og krøb hun forskræmt ind loftet og døde i kærlighed for mig.

Men håb ej at her er valg tilovers imellem liv og død; kun mellem døden i heltekamp mod overmagtens skarer, og døden under pinsler, når vi grumt som dyr forfølges, er os valget stillet. Hvad foretrækker I? Ved flugt at friste et uselt liv en stakket tid endnu, hvad heller kækt som eders stolte fædre at falde kæmpende med sværd i hånd? GABINIUS. Det sidste vælger vi!

Ingen af vore Mænd vil nu holde sig tilbage, men de vil kæmpe som vilde Dyr! Vil du straks i Morgen tidlig gaa til vor Ven og sige, at Bomberne maa være rede til Klokken seks Eftermiddag. Til den Tid er du der med Vognen og bringer alt hen paa det aftalte Sted. Jeg selv maa nu af Sted til Hovedkvarteret!“

«Kan du skjønne, hvad hun vil med hamspurte Fransiska igjen. «Tja. Det skjønner man som oftest ikke, Cesca. Især ikke, hvad dere vil med den eller den fyren. Jeg tror sgu » han lo litt for sig selv. « Vi gaar og tror, vi vælger. Men vi ligner vore brødre de umælende dyr mere end vi vil vite, du. En vakker dag er vi disponert for at elske paa grund av vor naturlige beskaffenhet.