NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!

Å barnet, barnet! havsens bund . Jo, jo, hun leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare længe til jeg kan sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og krøb hun forskræmt ind loftet og døde i kærlighed for mig.

Du kan bo hos os jeg faar tusen kroner av papa nu, for det skal Borghild ha til at reise til Paris for .» «Jeg vet ikke rigtig du . Jeg hadde nok lyst .» «A gjør det da! Er du søvning? Skal jeg gaa?» «Jeg er litt træt jaHun drog Cesca ned til sig og kysset hende, «Gud velsigne dig, ungen min!» «TakCesca tasset over gulvet paa de bare føtter.

Moren var det, som hun hadde set for en uke siden. Men fru Berner graat, da hun kysset datteren: «Velkommen hjem, søte barnet mit gud velsigne digMen Bodil var blit saa stor hun saa snerten og fiks ut i fotsid spaserdragt. Og Kalfatrus hilste litt fremmed paa hende. Den luften paa Jernbanetorvet var noget for sig selv i hele verden lugten av raattent sjøvand og kulrøk og sildelake.

Vi bør be Gud om at han maa bøie hjerterne saa der blir mere kjærlighet og fordragelighet baade iblandt prester og lægfolk, ellers faar ikke Herren velsigne os.“ „Det er vel helst sprogspørsmaalet som gjør at de gamle og de unge blir skilt ad i vor tid,“ sa Malinda. „Aa, det gjør nok sit,“ sa Martin; „men det er ikke uoverkommelig.

Farvel da Jenny men barn, du er jo rent utav dig » «Jahvisket hun. «Saa skal jeg gaa. Maa jeg komme igjen engang se dig før du reiser vilde jeg gjerne. Naar du er blit rolig og dette ikke skræmmer dig. Der er ingen grund til det Jenny » Hun stod stille litt. Saa drog hun ham pludselig indtil sig et øieblik og streifet hans kind med sin mund. «Gaa nu Gert.» «Tak. Gud velsigne dig, Jenny

Gud velsigne og bevare barnet og dig; al lykke i verden ønsker jeg over dig og over det. Jeg holder saa usigelig meget af dig, du lille Jenny, som var min engang. Din hengivne Gert Gram. Men Jenny blev boende hos frau Schlessinger. Der var billig og hun visste ikke, hvor hun skulde gjøre av sig heller.

»De ved jo, at jeg ikke kan låne Deres Brillersagde »Onkel«; »jeg har sagt Dem det før.« »Men jeg trænger et Frimærkesagde jeg dump; jeg kunde ikke engang afsendt de Breve, som jeg skulde skrive. »Et ti eller fem Øres Frimærke, ganske som De selv synes.« »Gud velsigne Dem og Deres Vejsvared han og kaved imod mig med Hånden. Ja, ja, får det være! sagde jeg til mig selv.

Gud velsigne Dem og Deres Sko! sagde hun; se dem, de er store som Hundehus! Og hun havde Ret i, at mine Sko var udtrådte; men jeg kunde altså ikke skaffe mig nogen andre netop for Øjeblikket.