United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!
Processen hviler på en paragraf, som siger: konen skal sin husbond følge. Dens ord er klare, det kan ingen dølge FRØKEN SKÆRE. Ja så; men hvor blir da forliget af? STRÅMAND. Hun lyde må en lov, som kom fra oven Ja det går an! FRU HALM. Ja visst! FRØKEN SKÆRE. Så skilles trætten. På fru Halms opfordring sætter damerne sig om bordet.
Den første morgenrøde skal os finde langt langt herfra; i laurbærlundens ly vi hviler os på græssets bløde teppe. AURELIA. En ny tilværelse for os frembryder, mer glæderig, end den, vi slutted her. Nu vil jeg gå. En times rolighed mig skænker kraft . Godnat, min Catilina! Nu er hun borte. Ah, det letted mig!
FALK. Nå, men presten og hans Maren? LIND. Ja, det er mærkeligt med disse to; der hviler over dem en sindets ro tænk dig, hun kan ej huske sin forlovelse, har ganske glemt, hvad den ting er, at elske. FALK. Ja, det er følgen af enhver forsovelse, erindringsfuglene blir rent rebelske.
Lid på det, længe skal I ikke komme til at bie på den hævn, som I nu i tyve år har tørstet efter. Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl, det hviler på eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs kvinde eller OLAF SKAKTAVL. Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold. Nu er det forbi. Alting er stille derinde. Du så det, Gud, jeg betænkte mig!
FURIA. Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. I dine hænder hviler nu min hævn. CATILINA. Udføres skal den. Dog, nu sig mig blot, hvo er din fiende? Hvad var hans brøde? FURIA. Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, min vugge stod; der var mit stille hjem. En elsket søster leved der med mig, til vestalinde kåret alt som barn.
Endnu før jeg fuldt var bleven mand, havde jeg lært at foragte dem alle tilhobe. Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de andre ligesom I? Jeg véd, eders fædrelands skæbne hviler eder tungt på sinde. I kender den andel, jeg har i forholdene . Det siges om mig, at jeg skal være falsk som havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da har kvinderne lært mig at være det.
Men derinde i huset i hjemmet med de naturskjønne omgivelser blev det saa tungt og trist. Blomsterne ute i haven hadde falmet, trærne hadde mistet sit løv gjennem vinteren, men det var vaarveir ute. Dernede ved det speilblanke vand hviler Edel mellem to andre grave under et simpelt piletræ.